Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Første kvartal / 30 år i bestyrelsen i Bylderup-Bov Rideklub

30 år i bestyrelsen i Bylderup-Bov Rideklub

Fredag den 13. januar 2012 blev Johannes Lorenzen fra Bylderup-Bov Rideklub overrasket med en surprisejubilæumsfest. Det var den dag, præcis for 30 år siden, at Johannes var tiltrådt som bestyrelsesmedlem i Bylderup-Bov Rideklub.

Hele rytterstuen var fyldt op med glade ryttere, Johannes`s familie samt venner. Der var bagt kager og Bonde havde kreeret en stor jubilæumslagkage til Johannes, som blev meget overrasket og glad for det store fremmøde.

Der blev holdt taler, og især Johannes`s  store glæde ved at være på rideskolen (hans andet hjem) og hans store viden inden for hesteverdenen blev fremhævet.

Johannes har altid et godt råd, når en hest har en skavank, en rift eller andet. 

Alle var enige om at rideskolen næsten ikke kan fungere uden Johannes. Tak for 30 gode år, vi ser frem til mange flere.





JANUAR 2012