Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Andet kvartal / 4 konger blev det til i Bylderup-Bov Rideklub

4 konger blev det til i Bylderup-Bov Rideklub

51 ryttere deltog ved Bylderup-Bov Rideklubs ringridning lørdag den 30.april 2011.
Rittmester Heidi bød velkommen i det fineste forårsvejr, og solen var med os hele dagen.

Rytterne blev delt op i øvede og uøvede ringryttere. Uøvet vil sige at man endnu ikke havde haft 12 ringe ved et ringridning. Alle ryttere havde medbragt en gave, som senere blev uddelt som præmier.

Gennem 24 omgange dystede rytterne om kongetitlerne, og stemningen blandt ryttere og tilskuere var rigtig god. Ringriderpølserne duftede over området og satte det rigtige ringriderpræg over dagen.


Kongen hos de øvede ryttere blev Finn Hansen med 24 ringe. Hos de uøvede voksne blev det Anne Mortensen  med 12 ringe.
Børnekongetitlen hos de øvede ryttere gik til  Kasper Møller  med 23 ringe og  Sandra Lorenzen løb med kongetitlen hos de uøvede børn med 16 ringe.



Lokale erhvervsdrivende havde sponsoreret ærespræmier til de 4 konger og  kongernes heste fik også hver overrakt en flot krans.

Flere billeder kan ses på www.bylderupbovrideklub.dk