Nyheder / NYHEDSARKIV 2015 / Andet kvartal / 50 års Jubilæum Bylderup Idrætscenter

50 års Jubilæum Bylderup Idrætscenter

I den forbindelse har vi den 30. juni arrangeret en fodboldkamp mellem Sønderjyske Superliga og FC Sydvest 2. div. Kl. 18.30 og der er gratis adgang.

Der er forskellige lege i hallerne, friluftsbadet og motionscentret er åbent til kl. 21.oo så vi håber på mange besøgende.



Lidt historie:

Byen byggede selv den første hal som blev taget i brug i november måned 1965 og kostede kr. 260.000




5 år efter i 1971 gik man så i gang med friluftsbadet, som havde indvielse i august 1971 pris kr. 250.000



I 1982 blev skolen udvidet med overbygning og kommunen byggede så en gymnastikhal, cafeteria, keglebanen og nye omklædningsrum.

Så igen i 2002 var det igen byens tur. Man renoverede og udbyggede de gamle omklædningsrum, et møde- og festlokale og et klublokale, som senere er blevet til motionscenter pris ca. 900.000

Så igen i 2013 fik vi af opsparede midler opsat solcelleanlæg pris 130.000

Senest i år har vi fået bygget et redskabsdepot, som hallen har tjent penge til ved afholdelse af oktober- og Bierfester pris ca. 200.000

Vi har lige nu 3 projekter vi arbejder på:

Et springgravsprojekt i gymnastikhallen pris ca. 1.5 mill

Nyt klublokale i det gamle depot/omklædningsrum pris ca. 150.000

Og så mangler vi at få renoveret friluftsbadet, der kommer hele tiden nye krav til vandbehandlingen, og der ligger et krav om at vandgennemstrømningen til filtret skal forbedres senest til opstart 2017.

Alt i alt så har vi et rigtig fint anlæg, som vi er rigtig glade for.

Vi har en god benyttelse af anlægget.

Skolen har i indeværende sæson benyttet begge haller i 30 timer pr uge.

Foreninger er rigtig gode til at skaffe gode voksne og dygtige ledere/trænere, og det er alfa og omega for et godt forenings liv

Med de mange forskellige tilbud vi har, er besøgsgruppen fra 2 – over 90 år.

Halinspektør
Dres Hansen


JUNI 2015