Nyheder / NYHEDSARKIV 2014 / Andet kvartal / Årets hus 2013

Årets hus 2013

Tirsdag den 8. april afholdt Borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark den årlige generalforsamling.

Traditionen tro blev årets hus kåret ved samme lejlighed, og denne gang tilfaldt æren Gitte og Benny Hansen og deres ejendom Lendemark 33.

Gitte og Benny købte huset i 1985 og har igennem alle årene renoveret ejendommen med nænsom hånd. Sidste år kom der sort tegl på både huset og garagen, og det var lige prikken over i´et. Vinduer og døre er af træ og bærer præg af, at Benny er maler af profession, for alt træværk fremstår i flot stand og bærer præg af at blive efterset, malet og olieret løbende.

For et par år siden blev murværket mod vest renoveret, og samtidig blev der monteret en altan. Samtidig fik mureren til opgave at lave den originale udsmykning, som huset er karaktiseret ved.

Så næste gang du kører igennem Lendemark, Bylderup og Bylderup-Bov, så kast lige et ekstra blik på den flotte ejendom Lendemark 33.
 
 
APRIL 2014