Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Andet kvartal / Aktivt år i Borgerforeningen

Aktivt år i Borgerforeningen

Aktivt år i Borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark!

Der venter en spændende aften på Slogs Herreds Hus, når Borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark, inviterer til generalforsamling tirsdag den 12.04.2011.

”Vi kan nemlig se tilbage på et godt år med mange aktiviteter”, fortæller formand for borgerforeningen Heinrich Lüllau.

”Borgerne er mødt talstærkt op til foreningens arrangementer, hvilket vi naturligvis er meget taknemmelige for”.

2010 var især præget af aktiviteterne i de 4 arbejdsgrupper:

-          Oprettelse af et lokalråd
-          logistikgruppen
-          PR-gruppen
-          unge-gruppen
samt naturligvis de traditionelle arrangementer omkring jul og Skt. Hans.

”Grupperne har nået rigtig meget, og vi kan nu prale af en ny flot hjemmeside www.bylderup-bov.dk, fortæller Heinrich og fortsætter ”og der er arbejdet meget med at skabe tilbud til de unge, ligesom man har undersøgt mulighederne for nye og flere stier i og omkring byen”.

”Men her stopper vi naturligvis ikke, for i det kommende år vil vi bl.a. sætte fokus på stierne – og meget aktuelt vil Anne Wollesen på generalforsamlingen fortælle historien om, hvordan stien ”Hellevad rundt” blev til virkelighed”. 

”Vi glæder os med andre ord til generalforsamlingen”, slutter Heinrich ”for det bliver en spændende aften, hvor vi lægger op til en god og konstruktiv diskussion om arbejdet i 2010, og planerne for 2011”.

www.bylderup-bov.dk – et godt sted at bo