Nyheder / NYHEDSARKIV 2017 / Fjerde kvartal / Alternative dage på Bylderup Skole

Alternative dage på Bylderup Skole

 
Torsdag den 12. og fredag den 13. oktober var et par ”alternative dage” på Bylderup skole, udtaler skoleleder, Jens Boddum.

”For torsdag var der trivselsdag, hvor 8. årgang havde ansvaret for aktiviterne på skolen, og 9. årgang sørgede for at lave mad til alle elever”.

”Og der var behov for at få tanket depoterne op, for 8. klasse havde sørget for en række spændende aktiviteter, hvor eleverne fra 0. – 7. årgang blev opdelt på tværs af klassetrinnene”.

”Fredag afholdt vi skolernes motionsløb”, fortsætter Jens, ”og hér er der traditionen tro en stor kamp om at vinde den gyldne støvle - der samtidig synliggør, hvilke klasser der løber flest kilometer pr. elev”.

”0. – 3. årgang konkurrerede indbyrdes, og hér var det 2A der vandt den gyldne støvle”. ”I 4. – 6. årgang, var det 6A som vandt, og i 7. – 9. årgang viste det sig, at det var 9A som havde de bedste ben”.

”Begge dage er forløbet super godt”, slutter Jens, ”eleverne har været glade og aktive, og det styrker trivslen, og netop trivsel er en forudsætning for god og sund indlæring”.

”Så efter disse alternative dage, kan eleverne godt se frem til en velfortjent efterårsferie”.
 
 
 
 
 
Oktober 2017