Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Tredie kvartal / Ansættelse af ny sognepræst i Bylderup-Ravsted Pastorat

Ansættelse af ny sognepræst i Bylderup-Ravsted Pastorat

3. juni 2012 var der afskedsgudstjeneste med sognets afholdte præst, Erik Axelsen Monrad, gennem 30 år. De første 28 år som sognepræst i Bylderup Sogn. De sidste to år som sognepræst i det netop da sammenlagte Bylderup-Ravsted Pastorat. Erik Axelsen Monrad havde valgt at gå på pension d. 1. juli 2012.

Stillingen blev slået op, og menighedsrådene fra Bylderup og Ravsted indstillede Kathrine Leonhard Graversen, Jelling, til embedet.

Kathrine L. Graversen er født og opvokset i Bruxelles.
Kathrine L. Graversen har læst teologi i Aarhus og er nyuddannet fra juni 2012. Kathrine L. Graversen bliver ordineret mandag d. 1. oktober kl. 19.00 i Haderslev Domkirke af Biskop Niels Henrik Arendt og indsat som sognepræst søndag d. 7. oktober i Ravsted Kirke kl. 10.30 og i Bylderup Kirke samme dag kl. 14.00. Det er Provst Marlys Uhrenholt, der forestår indsættelsen.

Allerede onsdag d. 3. oktober starter konfirmandundervisningen kl. 8.00.

Både i Ravsted og Bylderup er alle hjertelig velkomne til at deltage i gudstjenesterne samt efterfølgende samvær begge steder.

Vi håber, alle vil tage godt imod og bakke godt op omkring den nye sognepræst.

Der bliver mulighed for fællestransport til Haderslev Domkirke d. 1. oktober fra henholdsvis Bylderup Kirke kl. 17.30 og Ravsted Kirke kl. 17.45.

Kathrine bor sammen med Preben Gents, som er pædagogstuderende.
 
Vi hilser Kathrine og Preben hjertelig velkommen.

På vegne af Bylderup og Ravsted Menighedsråd
Elisa Bagger Sørensen