Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Andet kvartal / Arbejdslørdag i Blæksprutten

Arbejdslørdag i Blæksprutten

I lørdags havde Børnehaven Blæksprutten i Bylderup-Bov inviteret børnene og deres forældre til arbejdslørdag.
 
Mange valgte at møde op, og der ventede dem en god og spændende dag.
 
Børnehaven havde sørget for godt vejr og samtidig lavet en liste over de opgaver, som de gerne ville have løst. 
 
Der var nok at gå i gang med, og opgaverne spændte vidt lige fra etablering af overdækning på sandkassen, udskiftning af sandet i sandkassen, opførsel af brændeskur, forskellige bede og buske, der skulle tyndes ud, rensning af tagrender og meget andet.

 

Børnene var gode til at hjælpe til, men der blev også tid til at lege, og de nød tydeligvis at have deres forældre med i børnehaven.