Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Første kvartal / Biblioteket i Bylderup-Bov er ved at være "oven vande"

Biblioteket i Bylderup-Bov er ved at være "oven vande"

Set med Lokalbiblioteket i Bylderup-Bovs øjne, fik 2011 den værst tænkelige start! En omfattende vandskade blev nemlig konstateret kort efter nytår, og har indtil videre tvangslukket biblioteket.

”Den midlertidig lukning har dog bekræftet os i, at der er et stort behov for vores lokalbibliotek, for mange brugere – såvel IT-brugere og boglånere - har spurgt til, hvornår biblioteket genåbner”, fortæller formand for biblioteket, Margit Petersen, ”og nu da vi uheldigvis er havnet i denne kedelige situation, er det da opmuntrende, at vores brugere ser frem til, at vi igen kan slå dørene op for dem”.

”Da alt arbejdet foregår på frivillig basis, må vi nok være realistiske og konstatere, at det først bliver engang hen i foråret”. ”Har man bøger liggende hjemme, som man har lånt inden jul, kan man roligt beholde dem, indtil vi igen åbner”, slutter Margit.