Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Første kvartal / BOG er klar til gymnastikopvisningen

BOG er klar til gymnastikopvisningen


Så er Bylderup- og Omengs Gymnastikforening (BOG) igen vært for den årlige gymnastikopvisning. Det sker lørdag den 12. marts kl. 13.45 i Bylderup Idrætscenter.

”Det plejer jo at blive et stort tilløbsstykke”, fortæller formand for BOG, Lone Andresen, ”og igen i år, kan vi præsentere et rigtig spændende program, med en kombination af vores dygtige lokale hold, samt 2 gæstehold”.

Dagen starter med indmarch og fælles opvarmning, og herefter kommer de forskellige hold på gulvet. Selve opvisningen slutter ca. kl. 16.30, hvorefter der er mulighed for deltagelse i fællesspisning (tilmelding hos Karen Marie på tlf. nr. 40 36 26 65 er nødvendig)

”I forbindelse med gymnastikopvisningen, løfter vi desuden sløret for nogle nye tiltag i BOG, herunder et løbehold der starte op midt i marts, samt en dansedag i april måned, og desuden et sommerhold ”Med BOG på kryds og tværs, af 6372”. ”Men alt dette kan du læse mere om i programmet, som du får udleveret i forbindelse med gymnastikopvisningen, slutter Lone.

Se opvisningsprogrammet her!

Entré: Voksne 35 kr.
           Børn under 14 år har fri adgang

Kl. 17.30 er der mulighed for at deltage i fællesspisning, og det er Karen Marie, der står for menuen.

Menu: Kalkunschnitzel, skinke, salatbar, dressing, 2 slags kartofler og brød

Pris 80 kr. pr. person.

Tilmelding til Karen Marie på tlf. nr. 4036 2665