Galleri / Galleri 2013 / BOG gymnastikopvisning

BOG gymnastikopvisning

530 gymnaster spredte glæde i Bylderup Hallen
 
Der var liv og glade dage i Bylderup Hallen, da Bylderup og Omegns Gymnastikforening (BOG), lørdag den 9. marts afholdt deres årlige gymnastikopvisning.
 
280 lokale gymnaster + 250 gymnaster fra gæsteholdende underholdte de knap 400 tilskuere. Dagen startede med indmarch, hvorefter formand for BOG, Lone Andresen tog ordet, og fortalte et lille eventyr om slottet.
 
Eventyret om slottet var bl.a. en kamufleret takketale, hvor hun kort fortalte om de ting der var i vente denne eftermiddag, ligesom hun takkede de 27 instruktører og hjælpeinstruktører, for den store indsats de har ydet i årets løb. Desuden blev den ældste gymnast, Annegrete Cornelsen – hyldet.
 
”Dagen forløb super godt”, fortæller Lone. ”Der blev leveret en masse flot gymnastik og spring”. ”Desuden var vores publikum veloplagt, og de bakkede virkelig gymnasterne op, med masser af bifald, så det var virkelig en god oplevelse”.

MARTS 2013