Nyheder / NYHEDSARKIV 2017 / Tredje kvartal / BOG modtager legat fra I. P. Nielsen Fonden

BOG modtager legat fra I. P. Nielsen Fonden

Mandag den 7. august modtog Bylderup- og Omegns Gymnastikforening (BOG) et legat fra I.P. Nielsen Fonden.

Årets legatuddeling foregik på Julemærkehjemmet i Kollund, og i år var det 18 foreninger der var blevet udvalgt som modtagere.

Det var Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, som overrakte legatet på 20.000 kr. til de glade modtagere fra BOG, Lone Andresen og Heidi Hansen.

Der blev også lejlighed til at udveksle nogle ord med Prinsesse Benedikte, så Heidi og Lone kunne med stolthed fortælle, at pengene er øremærket til indkøb af en ”dobbelt minitrampolin”, og udover legatet fra I.P. Nielsen Fonden, havde BOG også modtaget støtte til realisering af samme formål, fra Bylderup-Bov Fællesringriderforening og Bylderup Idrætscenter.

Prinsessen ønskede BOG held og lykke med trampolinen, som i øvrigt allerede er bestilt, og bliver leveret omkring sæsonstart i september måned.

Områdets mange gymnaster kan derfor godt begynde at glæde sig til den nye sæson, hvor de kan udfolde sig på et helt nyt og spændende redskab!
 
 
 
 
 
 
 
august 2017