Nyheder / NYHEDSARKIV 2017 / Andet kvartal / BOG's løbere bener derudaf

BOG's løbere bener derudaf

Bylderup- og Omegns Gymnastikforenings (BOG) løbere er kommet godt i gang med den nye sæson, og de ”bener” bogstaveligt derudaf.

”Vi kan mønstre 25-30 løbere inklusive trænerne”, fortæller Helle Bonde-Petersen.

”Om onsdagen arbejder vi med interval- og styrketræning, og lørdag/søndag forsøger vi at få så mange kilometer i benene som muligt”.

”Vi har løbere som forbereder sig på Lillebælt Halvmarathon, og forskellige distancer til Aabenraa Bjergmarathon”, fortsætter Helle, ”og så møder vi naturligvis talstærkt op til løbet i forbindelse med Ringriderfesten i Bylderup-Bov”.

”Er man helt nybegynder, men har mod på at starte op på løb, så er det naturligvis også en mulighed”, slutter Helle , ”alle er velkomne til at møde op til vores træning”.
 
 
 
 
April 2017