Nyheder / NYHEDSARKIV 2013 / Tredie kvartal / BOG´s vinterprogram

BOG´s vinterprogram

IUge 38 går starten for Bylderup- og Omegns Gymnastikforenings (BOG) sæson 2013/14.

 ”I den kommende sæson tilbyder vi 13 hold”, fortæller formand for BOG, Lone Andresen, ”og vores instruktører og hjælpeinstruktører glæder sig til at komme i gang”.

 ”Vi tilbyder naturligvis fortsat de mere traditionelle hold, men igen i år kan vi tilbyde nye aktiviteter”, fortsætter Lone. ”I år tilbyder vi nemlig Bokwa® i Slogs Herreds Hus, Dansefitness og Pilates med effekter”.

 ”Desuden er vores springhold - som henvender sig til børn fra 4. klasse - blevet til et rytme- og springhold, hvor de piger og drenge, der ikke lige får udfordringer nok i rytmedelen, vil komme til at arbejde med håndredskaber.”

 ”Til november afholder vi så to arrangementer, nemlig ”Aktiv fræs" for de 6-10 årige” samt ”Senior Idrætsdagen”. ”Og når efterårsferien er veloverstået, starter løbeholdet op”.

 ”Og så kan jeg slutte med at fortælle, at går man på flere hold, så betaler man kun fuld pris for det dyreste, hvorimod man får de øvrige hold til halv pris”. 

Tilmeldingblanket til print