By og omegn / Lokalhistorie / Landsbyen Bredevad

Landsbyen Bredevad

Helle Rønning

Bredevad var den næststørste landsby i Bylderup sogn, faktisk var den på størrelse med Bylderup omkring år 1900. Den adskilte sig fra Bylderup og Lendemark ved, at gårdene var placeret rundt om bytoften og ikke langs med åen. 

Bredevad er og har altid været et skæringspunkt for de nord-sydgående veje (Løgumkloster-Flensborg) og de øst-vestgående veje (Aabenraa-Tønder). Tidligere gik begge veje på samme strækning, ca. 300 m, gennem Bredevad by, strækningen mellem de 2 vejvisersten.

Vejen til Flensborg over Kobro mødtes med vejen til Aabenraa øst for Bredevad, hvor der står en vejvisersten syd for Bredevadvej. Medens vejen til Løgumkloster gik vest for Lundbækken over Hornse. Den mødtes med vejen til Bylderup og Tønder vest for Galgebroen. Her står ligeledes en vejvisersten nord for Søvangvej, godt gemt i krattet.

Galgebroen lå nord for den nuværende bro over Lundbækken. Resterne af den gamle Galgebro blev sprængt væk omkring 1990.

Den nuværende Løgumklostervej, tidligere kaldt Løgumkloster Landevej, fra Bredevad til Ravsted blev bygget i 1864. Vejen fra Bredevad over Terkelsbøl til Tinglev blev bygget i 1922 og vejkrydset, hvor rundkørslen er, blev etableret.

Vejene hed i 1892: Kathnerweg, Toftweg, Nørkjærholmweg, Nørrelykweg, Spiolumweg, Frejkjærweg, Fæledslykweg, Østerlykweg, Oboweg, Kobroweg og Galgenbrykkeweg. Broerne hed Galgenbrykke, Rapstedtbrykke, Wollerupbrykke og Kobrobrykke. Det fremgår af regnskabsbog fra Bredevad Kommune.

Den første gård, når man kom fra Bylderup, var Bredevadvej 18, som var en fæstegård under Tønder. Den lå yderst mod vest på kanten af bytoften. Gården var oprindelig en trelænget gård med stråtag, som lå med gårdsplads helt ud til vejen, hvor nu mindeanlægget ligger. Den brændt i 1981.

Det nye stuehus blev flyttet tilbage fra vejen og opført vest for den oprindelige gård og nordvest for de nye driftsbygninger, som var opført i 1976 – også i god afstand fra vejen. Siden er ejendommen udbygget og senest i 2007 er opført et større staldanlæg.  Arealet var i 1903 på ca. 42 ha. Det er de seneste 20 år udvidet ved opkøb, således arealet i dag er på ca. 71 ha. Der drives en mælkeproduktion fra ejendommen.

Gården fik efter 2. verdenskrig navnet ”Mindegården”. Den 9. april 1940 søgte en lille gruppe soldater med deres maskingevær dækning bag havegærdet, og det kom til en træfning med tyskerne, hvori flere tyske soldater og 2 danske soldater blev dræbt. Til minde herom blev der lavet et lille anlæg med en mindesten for de to faldne danske soldater. 

Efter Mindegården lå Bredevad Skole, Bredevadvej 20. Den var oprindelige et kådnersted under Lindeved Gods og den blev frikøbt i 1783. I 1836 købte beboerne i Bredevad ejendommen til skole og opførte året efter en tilbygning vinkelret på den oprindelige bygning mod nord. Den oprindelige bygning var opført i 1760 og blev formentlig beklædt med en rød sten i forbindelse med tilbygningen. I tilbygningen var et klasselokale på 41 kvm. Den oprindelige bygning ændrede ikke anvendelse, der var formentlig beboelse i den ene ende, en lille stald og lade i den anden ende. Det var almindelig på daværende tid, at skoler også havde landbrug. Der hørte ca. 7 td. land til skolen. Det gav græsning til 2 køer, og jorden blev gratis passet af bønderne i Bredevad. Udover det, løn og fri bolig fik læreren frit leveret 4800 pund hø, 3 td. rug, en 1 td. boghvede, haveafgrøder og brændsel.

I 1907 var skolen nedslidt. Det fortælles, at når det regnede, løb vandet lige ned på gulvet, så man ikke kunne komme ud af skolestuen uden at få våde fødder. Alle bænke var ødelagt af dryppen fra loftet. Kakkelovnen sendte røgen ud i rummet i stedet for skorstenen.

Efter sommerferien 1908 kunne en ny bygning tages i brug. Den nye bygning var tilbygget øst for den oprindelige bygning fra 1760. Selve klasselokalet var på 53 kvm. med 3 store vinduer mod syd. Der var en forgang mod nord med plads til børnenes overtøj. Bænkene var næsten alle nye, kun 4 af de gamle kunne genanvendes. Kateder, pult og tavle var også nye.

Skolen blev nedlagt i 1953. Arealet blev reduceret til en parcelhusgrund. Ejendommen blev anvendt som en beboelsesejendom. Den blev nedrevet i 2014.

Ved siden af skolen lå Bredevad Kro, Bredevadvej 22, som var et kådnersted under Lindeved Gods. Den blev frikøbt i 1785 og var i mere end 200 år ejet af slægten ”Johannsen”. Den sidste ejer i Johannsen-slægten fik tinglyst en servitut om, at der ikke måtte opsættes en flagstang på ejendommen i et tidsrum af 25 år fra 1. april 1998. Han havde nok ikke forestillet sig, at kro var væk inden de 25 år var gået.

Landbruget har udgjort en mindre del ved siden af krodrift, brændevinsbrænderi, høkerforretning og ølbryggeri. Landbrugsarealet blev udvidet gennem årene, og kroen blev efterhånden en større gård. Omkring 1850 flyttede høkerforretningen over på modsatte side af vejen, Bredevadvej 23, i et nybygget hus, brændevinsbrænderiet blev nedlagt i 1860 og krodriften aftog sidst i 1800’tallet pga jernbanen og ophørte i 1963.

Den gamle kro var en trelænget gård med stråtag.  En lang længe lå langs med vejen. ”Æ Gjemmenfart” var bygget vinkelret på mod nord med gavl ud til vejen. Mod syd var der 2 længer bygget vinkelret på, således gårdspladsen vendt mod syd. Det fortælles, at den gamle kro havde nogle flotte vægmalerier i krostuen. Den brændte i 1902, og de daværende bygninger blev opført efter tidens nyeste forskrifter i røde maskinsten fra Wassersleben. Udbygningerne havde høje mure med 1 m  trempel og en taghældning på 30-35 grader. Stuehuset var det første på egnen, som var opført med hulmur.

Størstedelen af arealet blev frasolgt. I 1993 var arealet på ca. 10 ha og i dag er arealet ca. 2 ha. Bygningerne blev kraftig beskadiget af stormene i 1999 og 2013. De blev revet ned i 2014.

Efter kroen lå smedien, som også havde landbrug. Smedien og kroen lå ofte side om side. På kroen kunne de vejfarende få tørst og sult stillet. Hos smedien kunne de få hestene skoet og vognene repareret.  

I 1874 blev ejendommen delt i en smedie og et kådnersted, Bredevadvej 24.  Bygningerne på Bredevadvej 24 er opført i forbindelse hermed. I 1909 havde Bredevadvej 24 et areal på ca. 8 ha.

I 1919 sammenlagdes de to ejendomme igen, da smedien måtte vige for den nye vej til Tinglev. Den lå i vejen og blev revet ned.

I 1928 blev udstykket et nyt husmandssted Bredevadvej 37, som også fik jord fra andre ejendomme. Bredevadvej 37 har i dag et areal på ca. 5 ha.

Arealet til Bredevadvej 24 blev reduceret ved salg, og i dag er det en beboelsesejendom.

Efter smedien lå den yderste gård i byen mod sydøst. Det var en trelænget gård med stråtag, en lang længe langs med vejen og 2 længer bygget vinkelret på mod syd. Den var den største gård ved udskiftningen med et areal på 57,4 ha. Det var en selvejergård. Den lå mellem Bredevadvej 32 og 34. - Vejen fra vejvisersten mod øst til fra Bredevad skole gik lidt sydligere, som det måske kan anes på hækkene ved nr. 30 og 32. Den er senere rettet ud. - Gården brændte i 1875 og jorden blev udstykket til mange forskellige. Der opstod 2 nye ejendomme, Bredevadvej 30 og Bredevadvej 32.

Bredevadvej 32 blev bygget på den gamle gårds hovedparcel. De nuværende bygninger er opført i 1898. Den havde i 1907 et areal på ca. 27 ha. I dag har den et areal på ca. 39 ha. Den har i mere end 150 år været i slægten Wildenradts eje.

Bredevadvej 30 er bygget i 1885 og har i dag et areal på ca. 12 ha.

Herefter fortsatte bygaden rundt om bytoften mod nord mellem ovennævnte gård og smedien, i dag har den navnet Bredevad Byvej. 

Den første ejendom er Bredevad Byvej 13, som var en fæstegård under Lindeved Gods. Det var en halvgård. Gården blev frikøbt i 1785. Den havde et areal på 21 ha ved matrikuleringen i 1876. I 1895 havde den et areal på ca. 61 ha.  I 1905 blev en del jord solgt fra. Omkring 1980 havde den et areal på 35 ha. Arealet er senere reduceret yderligere ved frasalg.

Det var oprindelige en lille vinkel ejendom. Den brændte i 1919. Og de nuværende bygninger blev opført. I dag er den en beboelsesejendom.

 

Yderst mod nordøst lå Bredevad Byvej 11, som var en selvejergård, der i mere end 300 år har været ejet af samme slægt ”Beck Jürgensen”. Det var en vinkelbygget ejendom med stråtag fra 1793. I 1881 havde den et areal på ca. 51 ha.

I 1950’erne blev landbruget flyttet ud til Bredevadvej 33, og i forbindelse med udflytningen blev den ene fløj af den gamle gård sløjfet, således kun stuehuset var tilbage foruden nogle bygninger af nyere dato. Bygningslodden blev frastykket den nye gård. Sidst i 1980’erne opførtes et nyt stuehus. I 2012 blev de resterende gamle bygninger revet ned. Det er i dag en beboelsesejendom.

Bredevadvej 33 er opført i 1954 og er løbende blevet udbygget, senest med en ny stald i 2000. Der drives en mælkeproduktion fra ejendommen i dag.  Arealet er ligeledes forøget gennem opkøb og er i dag på ca. 90 ha.

 

Derefter fortsatte bygaden mod vest. Næste ejendom, Bredevad Byvej 9, var en fæstegård under Løgumkloster. Ved udskiftningen havde den et areal på ca. 50 ha. Det er den ældste gård i Bredevad. Bygningerne var fra omkring 1780. Det var oprindelig en vinkelejendom. Den har tidligere været en helgård, dvs. arealet havde været over 100 ha. I 1904 blev den solgt til en gårdslagter, som videresolgte den i 1906 med et areal reduceret til 14 ha. Under 30’ernes krise blev ejendommen overtaget af Höfeverwaltungsgesellschaft. Efter 2. verdenskrig blev den konfiskeret og overtaget af Statens Jordbrugsudvalg, som solgte den i 1950. Jorden er senere frasolgt, en del af bygningsmassen blev revet ned omkring år 2000, og det er i dag en beboelsesejendom.

 

Den næste gård var Bredevad Byvej 7, som var også en fæstegård under Lindeved Gods. Gården blev frikøbt i 1785. Den var bygget som en længe med en mindre vinkel på.  I 1874 blev arealet reduceret, idet jorden syd for byen blev lagt til Bredevadvej 32. I 1960 blev der udstykket et statshusmandsbrug, Bredevadvej 45, som i dag har et areal på ca. 19 ha.

Senere blev resten af arealet frasolgt. Den gamle gård er i dag en beboelsesejendom bestående af en længe. Vinkelbygningen led kraftig overlast under orkanen i 1999 og er ikke genopført.

Derefter fortsatte bygaden mod vest og den næste gård er Løgumklostervej 51. Det var ligeledes en fæstegård under Lindeved Gods og den største af godsets gårde. Her boede lensfogeden under Lindeved Gods til 1766. – Under Bredevad fogederi hørte 40 gårde og 9 huse beliggende i sognet og nabosognene. - I 1785 blev gården købt fri.

I  1860’erne blev gården delt, og der blev opført en ny gård på Bredevadvej 41.

Bredevadvej 41 kaldes Bredegård og er i dag på ca. 50 ha. Nyt stuehus bygget i 1976. Driftsbygningerne er opført efter brand omkring 1980. I 2004 er der opført en svinestald. Der drives en svineproduktion med udendørs sohold fra ejendommen.

Fra Bredevadvej 41 blev der i 1931 udstykket en lille ejendom på 6 ha, Bredevadvej 38, som i dag er en beboelsesejendom.

Den gamle gård haft en skiftende tilværelse. I 1878 havde den et areal på ca. 15 ha, i 1891 var det reduceret til ca. 6 ha og i 1898 til ca. 2 ha. Reduktionerne skete ved frasalg. Efter 1898 blev der tilkøbt jord. I dag er der et areal på ca. 14 ha.

Den oprindelige gård bestod af længe, formentligt beboelse i den ene ende samt stald og lade i den anden. De nuværende bygninger er opført eller kraftig renoveret i 1910. 

I det yderste hjørne mod nordvest lå en gård bag Bredevad Byvej 3. Den er udflyttet til  Bredevadvej 15. Det var en fæstegård under Slogs Herred. Den blev købt fri i 1739. Den havde oprindelig et areal på ca. 40 ha. Den oprindelig bestod af en længe.

I 1860’erne frasolgtes 20 ha til Bredevadvej 41. I 1910 havde den et areal på ca. 24 ha hvoraf ca. 2 ha var tidligere hede, der blev tilplantet med granskov i 1905-10.  I dag hører der ca. 5,5 ha til ejendommen.  De nuværende bygninger er opført i 1920.

Den næste gård, som lå, hvor bygaden svingede mod syd, Bredevad Byvej 3, var en selvejergård, som har været beboet af samme slægt ”Petersen” i mere ned 250 år.  Det var en af de største gårde i Bredevad. I 1893 havde den et areal på ca. 68 ha. Den var bygget som en trelænget ejendom – en længe mod syd og 2 længer bygget vinkelret på mod nord. Jorden er frasolgt, og det er en beboelsesejendom i dag.

Uden for bykredsen mod nord lå en gård og et kådnersted. De er sandsynligvis flyttet ud fra Bredevad på et tidligere tidspunkt.

Lidt nord for byen ligger Løgumklostervej 57, som var et kådnersted under Lindeved Gods. Det blev frikøbt i 1783. I 1880’erne blev arealet forøget fra 12 til 35 ha, og igen først i 1900’tallet blev tilkøbt yderligere jord. I 1920’erne byggedes en ny ejendom på Løgumklostervej 60, og arealet blev delt. I dag er arealet på den oprindelige ejendom ca. 71 ha. Det var oprindelig en vinkelejendom, som brændte omkring 1930, og de nuværende bygninger blev opført. Der drives en mælkeproduktion fra ejendommen.

Ejendommen Løgumklostervej 60 kaldes Nørrekær og har i dag et areal på ca. 67 ha. Stuehuset er fra 1922. De øvrige bygninger er af nyere dato. Der drives en mælkeproduktion fra ejendommen.

Endnu nordligere ligger Løgumklostervej 73, som var en halvgård under Lindeved Gods. Den blev ligeledes frikøbt i 1785. I 1862 deles gården i 2 og ejendommen Bredevadvej 14 opstod. I forbindelse hermed blev stuehuset opført. Under 30’ernes krise blev begge ejendomme overtaget af Höfeverwaltungsgesellschaft. Efter 2. verdenskrig blev de konfiskeret og overtaget af Statens Jordbrugsudvalg, som solgte dem i 1951.

Den oprindelige gård blev nedlagt som landbrug ved en jordfordeling i 1979. I dag er kun stuehuet bevaret og det er en beboelsesejendom. 

Bredevadvej 14 har et areal på ca. 14 ha.

Til Bredevad hørte også Nymølle, Bredevadvej 9 . Den har tidligere været en selvstændig gård med eget ejerlav.  Den gamle møllegård lå på modsatte side af vejen mod øst, hvor Lundbæk og Søderup Å bliver til Slogsåen. Det var en firlænget gård med stråtag med en vandmølle. Til møllen hørte landbrug. Det vides ikke, hvornår mølledriften er ophørt. Men der har været mølledrift gennem århundrede på stedet. Det fortælles, at der lå en mølle ved Lundbæks udløb i Slogså, kaldet Slogsmølle, som blev udplyndret og afbrændt i 1628 under 30 års krigen. Den nye mølle kom til at hedde Nymølle.

I 1881 blev Nymølle solgt til Bylderup Sogn og blev fattiggård for hele sognet. Den lå tilpas afsides til formålet. Den fik navnet ”Gesamt Armenverbandt Bylderup Neumyhle” og i daglig tale ”Armhuset på Nymølle”. En af længerne blev bygget om til værelser for folk, som ikke længere kunne klare sig selv – (svarer til nutidens plejehjem og ældre boliger). De øvrige bygninger og landbruget blev bortforpagtet. Gården havde i 1907 et areal på ca. 50 ha.

Den gamle gård brændte i 1930, hvorefter den blev genopført på modsatte side af den nye landevej, som var bygget i 1922-23. Gården blev indrettet til fattiggård med små lejligheder og værelser. Men efter få år solgt kommunen gården. 

Ejendommen har været ubeboet i mange år, og i 1986 er der tinglyst et forbud mod beboelse og belåning af ejendommen. 

I dag hører ca. 40 ha til ejendommen.

Til møllen hørte også et hus ”Hønsehuset”, Bredevadvej 5. som lå ved møllen. Det var bolig for medhjælpere på møllen. Den brændte i 1930 og blev flyttet til dens nuværende plads. Ejendommen har gennem årene fået tillagt jord, således, der hører ca. 9 ha til ejendommen.  

Kilder: ”Vilkår og virke i Bylderup Sogn – Et Bondesamfund midt i Slogs Herred” af Andreas Hansen og ”Om Landsbyen Bredevad” af Christian Hansen, ”Dengang – Bylderup Sogn” fra Sønderjyllands Amt og ”Fra vinterskole til folkeskole” af Andreas Hansen.