Nyheder / NYHEDSARKIV 2017 / Andet kvartal / Bylderup-Bov blev en renere by

Bylderup-Bov blev en renere by

Søndag den 2. april inviterede Borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark til ”Ren Dag”.

Dagen startede med kaffe og rundstykker på Plejehjemmet Enggården, hvorefter de forskellige ruter og opgaver blev fordelt blandt de cirka 30 fremmødte. Nogle samlede affald op langs byens veje og stisystemer, og andre ryddede op på byens torv.

5. klasse på Bylderup Skole og byens to daginstitutioner - Kindergarten og Børnehuset Blæksprutten - havde tidligere på ugen ”tyvstartet” på opgaven, da de havde samlet affald i en del af byen, så det gjorde arbejdet lidt nemmere for de fremmødte.

Det blev et par hyggelig timer for både yngre som ældre, og ud over dåser, slikpapir, og gamle aviser, blev der også indsamlet en gammel cykel, blikplader, samt resterne af det, som engang havde været en vertikalskærer.

Så nu viser området sig igen fra sin fineste side.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
April 2017