By og omegn / Lokalhistorie / De gamle gårde i Bylderup

De gamle gårde i Bylderup

v/Helle Rønning

Bylderup Sogn ligger i Slogs Herred og dækker et areal på ca. 4.300 ha. Sognet har historisk set bestået af 8 landsbyer; Bylderup, Lendemark, Sottrup, Bredevad, Duborg, Frestrup, Hajstrup og Heds, hvor Bylderup var den største.
 
Byerne Bylderup, Lendemark, Hajstrup, Frestrup og Heds var kendetegnet ved, at gårdene lå helt ud til engkanten mellem åen og bygaden. I Bredevad lå gårdene i en rundkreds omkring bygaden. Kun i Sottrup og Duborg lå gårdene på begge sider af bygaden.
 
Gårdene havde før udskiftningen en toft omkring bygninger og opdelte agre i agermarken, så alle havde et stykke af alle slags jordtyper. Udenfor agermarken lå heden, som ikke var opdyrket. Heden blev først opdelt i forbindelse med udskiftningen, som skete i Bylderup 1775-1783.

Ved udskiftningen blev gårdene liggende i Bylderup og man nøjedes med at dele jordene. Og heden henlå for størstedelen uopdyrket i ca. 100 år mere. Ved udskiftningen nævnes 16 gårde i Bylderup, hvoraf de 15 lå nord for bygaden ud mod engen. Desuden var der 6-7 kådnersteder, som lå syd for bygaden. Bygaden var delt i Vestergade (nu Bylderup Kirkevej) og Østergade (nu Nystadvej). (De nuværende gadenavne og numre benyttes.)

Gårdene fra vest: Tinggården lå sydvest for kirken, omtrent hvor parkeringspladsen er. Gården blev lagt sammen med Bylderup Kirkevej 2. Bygningerne blev revet ned sidst i 1800’tallet. Navnet har den formentlig haft efter tingstedet, som må have ligget i nærheden.

Bylderup Kirkekro. Den nuværende bygning er opført efter brand i 1904 og renoveret af Bylderup Menighedsråd i 2006. Der blev tidligere drevet både kro og landbrug fra ejendommen. Kroen var Bylderups største og den blev nedlagt i 1950’erne. Senere blev størstedelen af landbrugsarealet frasolgt. Bylderup Kirkekro brændte første gang ved den store bybrand i 1876.

Bylderup Kirkevej 10, den nuværende præstegård, som er opført i 1982. Her lå en gård, som blev lagt sammen med Bylderup Kirkekro først i 1800’tallet. Gården blev nedbrudt i slutningen af 1800’tallet. I den nuværende præstegårds have lå byens første skole frem til 1856. I 1856 blev der opført en ny skole, hvor Bylderup Kirkevej 3 og 5 ligger. Skolen brændte ved bybranden i 1876 og blev genopført. Bygningerne blev nedbrudt i 1970’erne. På brandtomten på Bylderup Kirkevej 10 blev der opført et hus, som blev nedbrudt vel også i 1970’erne.

Bylderup Kirkevej 6 er en af byens ældste gårde. Stuehuset er fra sidst i 1700’tallet. Og stedet har tilhørt samme slægt – Petersen – i mere end 400 år. I 1981 brændte en del af driftsbygninger. Bygningerne blev genopført på Engvej 40, hvor der blev oprettet en ny ejendom.

Bylderup Kirkevej 4 her lå tidligere en gård, som brændte ved bybranden i 1876. Gården blev nedlagt og størstedelen jorden blev lagt sammen med Bylderup Kirkevej 6. Der blev opført en mindre ejendom, som bl.a. har været amtsforstanderbolig 1893-1920.

Bylderup Kirkevej 2 her lå byens største ejendom. Den var i 1876 på 97 ha. Den brændte ved bybranden i 1876 og blev genopført på Slogsherredsvej 52. På brandtomten blev opført et hus, hvor der har været købmandshandel i omkring 100 år. Den ”nye” ejendom, som var en firlænget ståtækket gård, brændte igen omkring 1904, hvor de nuværende bygninger blev opført. Det var efter datidens målestok en meget moderne gård. Stuehuset havde indlagt centralvarme – et af de første anlæg på egnen. I staldene var der en fodergang foran dyrene og en ajlebeholder til opsamling af ajle. Over stalden var der brandsikrede lofter med jernbjælker og hvælvningsten. Ejendommen blev nedlagt som landbrug i 1990’erne. Jorden blev lagt sammen med Engvej 40. Driftsbygningerne brændte i 2006.

Nystadvej 1/Slogsherredsvej 11 – her lå Bylderup Kro, også kaldet Hjørnekroen. Den brændte ved bybranden i 1876. Og blev genopført samme sted – en trelænget gård. Krodriften blev formentlig opgivet omkring 1920. ”Æ gjømmelfart” blev nedbrudt i 1942. Landbruget nedlagt sidst i 1970’erne. Jorden blev lagt sammen med Karlsvråvej 15. Bygningerne blev revet ned omkring 1980.

Nystadvej 3 – her lå en gård, hvor bybranden i 1876 startede. Den blev genopført efter branden på Slogsherredsvej 62. Den nye gård var 3-længet, opført i gule teglsten fra teglværket i Lund. Taget var udført med sammen hældning som stråtag, beklædt med træspån. Taget holdt kun 5-8 år pga træspån ikke var egnet til vores klima. Det blev erstattet af tagpap. Senere blev tagkonstruktionen ændret. Ejendommen brændte omkring 1975. Og den blev flyttet endnu en gang og opført på Slogsherredsvej 80.

Nystadvej 5 er resterne af en af byens gamle gårde. Kun stuehuset er tilbage. Det var tidligere en trelænget gård. Huset har haft en omskiftelig tilværelse. Stuehuset blev en årrække brugt som aftægtsbolig og udlejningsbolig. Senere blev den overtaget af Bylderup Kro. Det rummede 2 lejligheder. I 1968 var standen så ringe, at sognerådet erklærede huset uegnet som menneskebolig. Det blev indtil, det blev sat i stand og fik sit nuværende udseende omkring 1980, brugt til bl.a. kornlager. Gården blev flyttet ud til Slogsherredsvej 75 i 1865. Den har været i slægten Matthiesens eje i mere end 350 år.

Nystadvej 13 – her lå en mindre gård, som blev nedlagt i 1890. Jorden blev udstykket af de såkaldte gårdslagtere. Den nuværende bygning er en del af det tidligere stuehus. Resten er nedbrudt.

Nystadvej 15 – her lå en gård, som blev kraftigt reduceret i 1890’erne ved gårdslagtning. En del af det resterende arealet er nu sportsplads. Resten indgik i en jordfordeling i 1979, hvor bygningerne blev revet ned. Og de nuværende bygninger er opført omkring 1980.

Nystadvej 17 er et kådnersted. Landbrugsarealet blev frasolgt omkring 1970.

Nystadvej 23 er en af de gamle gårde i Bylderup. Der blev drevet landbrug med malkekvæg til omkring 1990, hvor jorden blev bortforpagtet. Ejendommen blev nedlagt omkring 2000, hvor jorden blev frasolgt til sammenlægning med Nystadvej 30. Bygningerne anvendes til beboelse.

Nystadvej 25 er en af de ældste gårde i Bylderup. Den er opført i 1785. Midt i 1800’tallet frasolgtes størtedelen af arealet. Den blev reduceret yderligere sidst i 1800’tallet. I en årrækket fra omkring 1920 blev der drevet gartneri på ejendommen. Landbrugsarealet er frasolgt. Og bygninger anvendes i dag til beboelse.

Nystadvej 33 er en af de gamle gårde i Bylderup, hvorfra der også sket store udstykninger ved gårdslagtning i 1890’erne. Gården blev drevet med malkekvæg til omkring 1990. Sidst i 1990’erne blev den nedlagt. Der blev bygget en ny ejendom på Nystadvej 35.

På hjørnet af Slogsherredsvej og Nystadvej, Slogsherredsvej 13/Nystadvej 2 lå en gård, som blev nedbrudt foråret 2005. Landbrugsarealet blev lagt sammen med Kirkekroen først i 1800’tallet. De mange landbrugsejendomme i Bylderup, som havde malkekvæg til omkring 1990, drev hver sommer køerne ad Nystadvej ud til markerne udenfor byen. Nystadvej fik deraf øgenavnet ”Æ Muchallé ”.

Kort om bybranden i 1876. Branden startede i gården Nystadvej 3 den 17 august 1876. Der fortælledes, at der var hestemarked i Løgumkloster og det blæste kraftigt fra øst med en meget tør luft. Stråtagene var knastørre. Lofterne var tomme for stråfoder. Fra Nystadvej 3 fortsatter branden til Nystadvej 1, Bylderup Kirkevej 2, Bylderup Kirkevej 4, skolen på Bylderup Kirkevej 3-5 og Bylderup Kirkekro. – I løbet af 3-4 timer var 6 steder lagt i aske. Det var en katastrofe. En del indbo blev reddet ud, noget ikke langt nok væk – det stod udenfor og brændte. Bylderup Kirkevej 6 og 8 undgik branden ved det lukkedes at stille stiger op, så man kunne hælde vand – med spande – på taget på begge sider af huset. Efter branden blev der ikke opført huse i Bylderup med stråtag. Byen fik en brandsprøjte på hjul og sprøjtehuset (som har været anvendt ved avis- og flaskeindsamling) blev bygget.

Kilder: Vilkår og virke i Bylderup Sogn af Andreas Hansen og Fra Kirkebyen Bylderup af Christian Hansen.