By og omegn / Lokalhistorie / De gamle gårde i Lendemark

De gamle gårde i Lendemark

v/Helle Rønning

Vejen fra Hajstrup over Bylderup og Lendemark til Bredevad var en herredsvej. Der har derfor været broer over åerne meget langt tilbage. Broen over Slogså var en træbro frem til 1908, hvor den blev erstattet af en bro af beton med jerngelænder.  
 
Vejen igennem Lendemark blev omkring 1800 et stykke af Tønder-Aabenraa landevejen, som kom til at gå over Lendemark, Bov og Stemmild. Vejen var en jordvej til omkring 1910, hvor den blev belagt med sten og blev herefter kaldt ”Chausseen”.
 
Vejen havde tidligere et andet forløb end det, som vi kender i dag. Vejen slog et sving mod nord ved Lendemark 71 og havde et nordligere forløb nærmest nordvest om Lendemark 83-87 for at munde ud i den nuværende landevej nord for Lendemark 89. Det nuværende forløb er fra først i 1920’erne.
 
Lendemark bestod af 7 gårde og 6 kådnersteder, som lå på en lang række fra Lendemark 50 til Lendemark 94 syd for landevejen mod Slogså.
 
Lendemark 52: Her lå en gård, som efter en brand i 1876 blev flyttet og genopført i 1877 på Lendemark 49. Marken overfor hørte til præstegården, og der blev foretaget et mageskifte, således præsten fik et tiltrængt stykke jord til køkkenhave og den nye gård blev opført nord for vejen. Da parcellen ikke var særlig stor, var det nødvendigt at lægge gårdens langside så langt som muligt ud mod vejen.Gården blev bygget med tre længer i gule 9" sten fra Lund-teglværk. Vinduerne i beboelsen fik buede glas, således man ikke tydeligt kunne se ind udefra, når lyset var tændt.
Gården ejede sammen med præstegården "Lendemark Skøt", som lå nordøst for Lendemark.
Gården var den første gård i Lendemark omkring 1910, som fik en muret ajlebeholder - en Skæggemand -, med glasserede rør og afløb fra grebningen. Før løb ajlen ud af et hul i muren.
Jorden er frasolgt og den er nedlagt som landbrug. Bygningerne benyttes i dag til beboelse.
 
Lendemark 70. Her lå Bylderup Sogns præstegård. Den var præstegård frem til 1982, hvor den nuværende præstebolig i Bylderup blev taget i brug. Bygningerne blev frastykket jorden og solgt. Gården var på omkring 100 ha, hvoraf en stor del blev til plantage og resten blev drevet fra forpagtergården på Sottrupvej.
De nuværende bygninger er opført efter en brand i 1875. Hovedbygningen, som rummede beboelse og konfirmandstue, er en stor bygning. Det fortælles, at Preuserne byggede store præstegårde efter 1864, så de kunne bruges som ”lazeret” i tilfælde af krig. Bygningen blev opført af gedigne materialer, ”Flensborgsten” og ”Pommersk fyr”. Taget var af sort naturskifer i dobbel-tækning. Landbrugsbygningerne blev opført med trempel og paptag. Mod nordøst lå en vinkelbygning, som brændte i 1928 og mod nordvest lå en enkelt længe, som formentlig er brækket ned på et senere tidspunkt. Bygningerne var omgivet af et stengærde.
 
Nedenfor Lendemark 78 lå en gård, som blev flyttet ud til Lendemark 20 omkring 1855. Den nye gård fik navn efter marken og kom til at hedde ”Marensgård”. Stuehuset fra den gamle gård blev bevaret. En del af det blev brækket ned i 1930’erne og resten brændte omkring 1940 og blev ikke genopført. Jorden fra ”Marensgård” blev solgt til kommunen i 1965 og blev udstykket til boligområderne Stenskær, Mørkær og en del af Gravløkke. Bygningerne benyttes i dag til beboelse.
 
Lendemark 84-86 her lå en stor gård, som var den største efter præstegården. Gården blev brækket ned omkring 1880 og flyttet nord for landevejen til Lendemark 63. Den nye gård blev opført som en trelænget gård  i gule 9” mursten fra Lund Teglværk med stråtag. Det fortælles, at der blev anlagt en have med forskellige træer, buske, frugttræer, blomsterbede og græsplæne. Det var den første i Lendemark.
Jorden er solgt fra, og den er nedlagt som landbrug.
 
Lendemark 88. Her er resterne af en af de gamle gård – et af de ældste huse i Lendemark. Gården blev lagt sammen med Lendemark 63 først i 1800-tallet. I 1893 blev stuehuset og en grund på 575 kvm frastykket. Det benyttes i dag til beboelse.
 
Den næste ejendom var Lendemark Kro, som var en af de ældste gårde i Lendemark. Det fortælles, at det var en trelænget gård med åben gårdsplads mod Slogså. ”Æ Gjømmelfart” lå parallel med landevejen. Krodriften blev nedlagt først i 1920’erne. Kroen brændte omkring 1927. Den blev omkring 1930 genopført nord for landevejen på Lendemark 69. Den har været i samme slægts eje i over 200 år.
 
Efter kroen lå den østligste gård i Lendemark, som var på omkring 50 ha. Først i 1900-tallet frasolgtes størstedelen af jorden og der blev bygget en ny ejendom på Lendemark 44. Det fortælles at det var en trelænget gård med åben gårdsplads ud mod landevejen.
Den gamle gård fik senere tillagt jorden fra 2 kådnersteder, som lå Lendemark 94. Gården brændte omkring 1927 og blev i 1929 genopført nord for landevejen, Lendemark 71.
 
Kilder: Vilkår og virke i Bylderup Sogn af Andreas Hansen og Fra Landsbyen Lendemark af Christian Hansen.