Galleri / Galleri 2012 / Dilettant d. 25. februar

Dilettant d. 25. februar

Tyroler-ekspressen buldrede forbi...... og trak fulde huse på Slogs Herreds Hus.

For weekendens 3 forestillinger havde over 300 tilskuere, hvilket er et imponerende flot fremmøde.

”Så vi er rigtigt godt tilfredse”, fortæller instruktør Dorthe Nissen.

Gennem de sidste 2 måneder har hun, sammen med Tanja Petersen, instrueret de lokale skuespillere, også kaldet: ”Slogs Herreds Amatører” i stykket.

”Og det er et krævende stykke, for det bliver udspillet i 2 togkupeer, hvor der hele tiden er aktivitet samtidig med, at mange af skuespillerne er på scenen samtidig”.

”Desuden stiller manuskriptet store krav til sceneudsmykningen, men vi har heldigvis nogle dygtige scenemestre, som har stillet en superflot scene op. Både vi og publikum, følte os derfor hensat i nogle ægte togkupeer”.

”Og så er det jo bare ekstra dejligt, at det hele kulminerer med, at så mange mennesker vælger at komme, for at se vores dygtige skuespillere slå sig løs på de skrå brædder”, slutter Dorthe.

OM TYROLEREKSPRESSEN