Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Tredie kvartal / Familebasen i Bylderup-Bov

Familebasen i Bylderup-Bov

Nu åbner Aabenraa Kommune en familiebase for familier i Bylderup Bov og omegn.

Familiebasen er mødestedet
for familier, der ønsker at
udvide deres netværk. Her
har du i høj grad mulighed
for at udnytte dine evner, kreativitet og ressourcer
mest muligt. Du har også mulighed for helt anonymt at snakke med en professionel om at få hjælp til de problemer eller udfordringer, du måtte stå med.
 
Familiebasen er borgerens egen base og vil blive drevet ved hjælp af frivillighed.
 
I vore cafeer og øvrige aktiviteter kan du deltage i nogle gode, sjove, sociale oplevelser og bidrage til fællesskabet. Du er altid velkommen til at droppe ind!
 
Vi inviterer til
- Familiecafé med hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter for børn, unge og voksne tirsdage kl. 15.30 – 17.30.
- Forældrecafé med forskellige aktiviteter og inspirerende samvær for voksne torsdage kl. 10.00 – 12.30.
 
På lidt længere sigt håber vi på at kunne oprette en Lektiecafé varetaget af frivillige hjælpere.
 
Åbningstider i Familiebasen for individuelle henvendelser og samtaler er tirsdage kl. 10.00 – 15.00 og torsdage kl. 12.30- 14.00
 
Sted: Bylderup Skole med direkte indgang fra Slogsherredsvej 27.
 
For Familiebasen står projektleder  Annette  Schaumann og administrativ medarbejder Charlotte Hansen, Aabenraa Kommune. Du er velkommen til at kontakte Annette Schaumann på telefon 21 33 80 97 eller alsc@aabenraa.dk
Telefontid: Tirsdage, torsdage og fredage 9.00-10.00
 
Du kan løbende holde dig opdateret her på hjemmesiden og via opslag på skoler, i daginstitutioner, hos købmanden mv.
                                                              
OBS. En gang månedligt inviterer Familiebasen på oplevelsestur og har derfor udvidet åbningstid til kl. 18.00. Næste gang er torsdag den 27. september. Turen går igen til Lendemark Skov og Naturlegeplads, hvor vi laver snobrød, mad på bål og spiser sammen.