Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Første kvartal / Fuldt hus til BOG´s gymnastikopvisning

Fuldt hus til BOG´s gymnastikopvisning

Der var fuldt hus i Bylderup Idrætscenter i lørdags, da Bylderup- og Omegns Gymnastikforening (BOG) afholdte den årlige gymnastikopvisning.
 
”Der var hele 444 betalende, og hvis man sammenligner dette tal med sidste års 326, så må man sige, at der var overordentlig stor opbakning til arrangementet”, fortæller formand for BOG, Lone Andresen.
 
I velkomsttalen kunne Lone i øvrigt fortælle, at der på over halvdelen af holdene kunne konstateres fremgang i antallet af deltagere, ligesom ud af årets 12 forskellige hold, stillede de 8 op til opvisning.
 
Sagt med andre ord: Ud af BOG´s 470 medlemmer, mødte 250 op til opvisningen i lørdags, hvor de så havde mulighed for at vise de mange fremmødte, hvad de havde lært i løbet af vinteren”.
 
”Til at holde styr på alle vores aktive medlemmer, har vi 30 engagerede og dygtige instruktører/hjælpeinstruktører – og dem skylder jeg en rigtig stor tak for indsatsen”, fortæller Lone.
 
Ud over de lokale gymnaster, var der besøg af ”Tønder´s friske damer”, og ”Vojens gymnastik og idrætsefterskole”.
 
”Og ovenpå dagens strabadser, var der hyggelig fællesspisning om aftenen”, slutter Lone.
 
Se billeder fra opvisningen... her