Nyheder / NYHEDSARKIV 2016 / Første kvartal / Gymnasterne var på tur

Gymnasterne var på tur

Nogle af Bylderup- og Omegns (BOG) gymnaster har været ude og opleve nye sider af livet som gymnast.

Spring/rytme holdet er for gymnaster fra 4. klasse. De var på Agerskov Ungdomsskole i januar måned, hvor de trænede til den kommende opvisning, og øvede spring på ungdomsskolens redskaber.

Pige og turbo fræs var i slutningen af februar måned på tur til Vojens efterskole. Det var en kæmpe succes, hvor især efterskolens springgrav og pomfritgraven havde -nærmest - magnetisk tiltrækningskraft.

Alle instruktører og hjælpere for begge hold var enige om, at det var en sand fornøjelse at være på tur med de mange engagerede, friske og veloplagte børn.
 
 
 
marts 2016