Nyheder / NYHEDSARKIV 2015 / Andet kvartal / Håndboldspillere til Kolding Kempa Cup

Håndboldspillere til Kolding Kempa Cup

I weekenden fra den 3. – 5. april 2015 var holdfællesskabet BBI/Saxburg/Ravsted til håndboldstævne i Kolding, nærmere bestemt “Kolding Kempa Cup”.

I alt 118 personer var med på turen, fordelt over 10 hold, fra U10 til U18. For nogle af de yngste spillere, var det første gang de skulle på overnatningsstævne.

Helle Schnoor fortæller: “Både sportsligt og socialt var det en super tur. Vi overnattede på en skole I Kolding, og mødte modstandere fra både Holland, Tyskland, Sverige og Frankrig”.
“Turen var en kæmpe oplevelse for de unge håndboldspillere”, fortsætter Helle, “og det er oplevelser som denne, der styrker sammenholdet og interessen for holdsport – samtidig med at der er store sportslige udfordringer”. “Vi kan så samtidig glæde os over, at de 10 hold vi havde med, alle klarede sig fint”.

“Til slut skal der lyde en stor tak til Aabenraa Fritidsråd og Deutsche Selbsthilfe Nordschleswig for deres støtte, og tak til vores trøjesponsorer, Volkswagen Tønder, Dansk Revision Tønder og Kreditbanken i Tønder – deres opbakning er uvurderlig i arbejdet for at gøre sådan en tur mulig”.

 
APRIL 2015