By og omegn / Lokalhistorie / Jernbanen Tinglev - Tønder

Jernbanen Tinglev - Tønder

V/ Helle Rønning
 
Stationen
 
Tværbanen Tinglev - Tønder blev indviet den 26. juni 1867. Samme dag blev banegården Bylderup-Bov taget i brug. Den var den største banegård på mellemstrækningen, som er på 26,4 km.
 
Passagertog
 
 
 tog 415 ved Bylderup-Bov Station
Forud havde der været en del debat om navnet på den nye station. Bov mente den skulle hedde ”Bau”, fordi den lå på Bov ejerlavs jord. Lendemark holdt på navnet ”Lendemark-Bau Station” fordi de to ejerlavs jorde grænse mod hinanden. Bylderup, som havde lige så mange huse og ejendomme som Bov og Lendemark tilsammen, mente, at den skulle hedde ”Bülderup-Bau”, og det navn sejrede.
 
Efter genforeningen i 1920 ændrede stationen navn til Bylderup. Der gik en tid inden lokalbefolkningen opdagede det. Den 28. april 1921 blev navnet Bylderup-Bov genindført.
 
Anlægsarbejdet begyndte i juli 1866. Omkring årsskiftet 1866/67 var banen færdig til Tønder. Og fra sidst i februar 1867 blev det tilladt at køre med materieltog på banen. Fra Bylderup-Bov blev der kørt store tog med sand, som bl.a. blev brugt til opfyldning af det areal, hvor på Tønder Station (Tønder Øst) lå.
 
I forbindelse med byggeriet af jernbanen var det planer om at bygge en vej og en vejbro over Slogsådalen parallel med banen. Det blev ikke gennemført pga pengemangel. Der blev i stedet etableret en sti – Panelstien – med en gangbro over Slogsåen. Stien gik fra, hvor Surreroj i dag munder ud i Engvej til stationen. Indtil 1932 måtte man køre en omvej over Lendemark for at komme fra Bylderup/Hajstrup til stationen. Først da blev Engvej bygget.
 
Det var ikke let at lave en jernbanedæmning over Slogsådalen. Der var mose ned til ca. 7’s dybde. Jernbanebroen over Slogsåen blev derfor piloteret med 7 m lange og tykke rundstammer. Mosejorden blev flyttet og erstattet af sand, som blev hentet på marken nord for banen - måske var det også herfra, at der blev hentet sand til opfyldning ved Tønder Station.
 
Ejeren Matt. Matthiessen, Slogsherredsvej 52, solgte de øverste 2 meter af marken nord for banen til Baneselskabet. Baneselskabet skulle flytte al sandjorden fra hele marken. Det eksisterende muldlag skulle blandes 1:1 med mosejorden fra udgravningen og udlægges i ca. 25 cm. tykkelse, planeret med lidt fald mod syd. Der skulle graves en grøft på de tre sider. Det var aftalen.
 
Da jordarbejdet ved banen var færdig, vidste det sig, at Baneselskabet ikke kunne overholde aftalen. Der blev efterladt en stor ”pold”. Der blev forhandlet igen og man enedes om, at Baneselskabet skulle bekoste at grave en slugt gennem ”polden” i ca. 25 m’s brede i niveau med de omliggende enge foruden at betale en sum for den gene, som polden forårsagede i fremtiden. I slugten ligger i dag en strækning af Æ Slogsåsti.
 
Banegården lå på Engvej omtrent overfor, hvor Åbovej munder ud i Engvej. Stationsbygningen var opført i røde sten med skiffertag. Den havde venteværelse, kontor, materialerum og lagerplads. Stationsforstanderen boede i den østlige ende og på loftetagen. Den blev anlagt med et sidespor og et læssespor med en læsserampe. Stationsbygningen blev bygget om og udvidet flere gange, senest i 1958.
 
 
Stationen tjente som posthus og lager i en periode efter person- og godstrafikken var indstillet. I 1998 rev DSB stationen ned efter en vandskade.
 
Omkring 1908 bygges en tjenestebolig på perronen ved siden af stationen til stationsforstanderen, Engvej 3. Senere i 1950’erne bygges yderligere en tjenestebolig, Engvej 1. Begge ejendomme er solgt til privat beboelse.
 
Også sporene blev udvidet i løbet af årene. I 1904 blev der etableret et krydsningsspor, således tog kunne mødes i Bylderup-Bov. I 1908 forlænges krydsningssporet til 600 m. I 1923 blev der etableret en kvægfold til det stigende antal kvægtransporter og i 1926 fik ”Bylderup-Bov og Omegns Eksportslagteri A/S” anlagt et privat sidespor til slagteriet. Det var en af banens største kunder i Bylderup-Bov. Da slagteriet lukkede blev sporet fjernet. Også C. Carstensens Korn og Foderstofforretning fik anlagt et privat sidespor, som stadig kan findes. Korn og foderstoffirmaet Peder Pedersen, som lå på Mølleengen, benyttede krydsningssporet.
 
Den første køreplan i 1867 havde 3 tog i hver retning daglig. Køretiden mellem Tinglev og Tønder var 1 time. I 1920’erne og 30’erne blev banen forbedret med bl.a. nye skinner, således at strækningshastigheden kunne hæves fra 45 til 70 km i timen. Og i 1948 opnåede Bylderup-Bov lyntogsforbindelse med København med 4 ugentlige afgange. Lyntoget Tønder-København standsede som det eneste sted på Tinglev-Tønder banen i Bylderup-Bov. Forbindelsen ophørte i 1965.
 
 
 
Ardelt 135 igennem Bylderup-Bov
 
Ardelt 135 ved Bylderup-Bov Station
 
I 1971 ophørte persontrafikken og i 2001 ophørte godstrafikken. En genoptagelse af trafikken på Tinglev-Tønder banen vil kræve store investeringer, idet mange af svellerne skal udskiftes. Det kan konstateres ved at gå en tur på banen fra Bylderup-Bov til Bylderup. Banen er ved at gro til i selvsåede træer, gyvel og andet.
 
Kilder: På tværs med toget af Flemming Wraae og Steen Thunberg.  Fra stationsbyen Bylderup-Bov af Christian Hansen og www.aabenraa.dk.