Nyheder / NYHEDSARKIV 2015 / Fjerde kvartal / Julemanden skal vækkes i Bylderup-Bov

Julemanden skal vækkes i Bylderup-Bov

Som bekendt har julemanden et stramt program frem mod juleaften. På sin tur rundt i Danmark overnatter han i Bylderup-Bov, og søndag den 29. november skal børnene så sørge for at få ham vækket, så han kan nå at få færdiggjort alle julegaver.

Ttraditionen tro mødes man foran den gamle A/S C. Carstensen lade i Bylderup-Bov. Sidste år mødte omkring 450 personer op til nogle hyggelige timer. Julemanden uddeler slikposer, som forældrene kan bestille hos de lokale købmænd.

Blasorkestret fra Tinglev spiller op til dans om juletræet, og der er en halmballescene, hvor der er underholdning til både børn og voksne. I år kommer der en tryllekunstner og laver juletryllerier.

Som altid bliver der serveret glögg, varm kakao og æbleskiver.

Arrangørerne er Borgerforeningen, Bylderup-Bov frivillige brandværn og Luthersk Missionsforening.
 
 
november 2015