Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Tredie Kvartal / Kindergarten Bülderup på tur

Kindergarten Bülderup på tur

Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.
 
Efter dette motto, begik de seje børn fra Deutscher Kindergarten Bülderup sig i tirsdags ud i regnvejret.
 
De små ben tog, i strid modvind, turen fra Bylderup til Bylderup-Bov.

Målet var Lokalbiblioteket i Bylderup-Bov, hvor de skulle se bibliotekets nyeste bøger samt de nyrenoverede lokaler.
 
Formand for lokalbibliotekets støtteforening, Margit Petersen, tog imod gæsterne fra børnehaven. Der var både tid til leg og historielæsning. Børnene kiggede ivrigt i bøgerne, hvorefter Herma Bonde serverede farvestrålende muffins med glimmer og paraplyer.
 
Til slut fik børnene frugt og saftevand, hvorefter de igen iførte sig regntøj og gummistøvler for at tage turen tilbage til Bylderup. Stadig i regnvejr, men denne gang dog med vinden i ryggen.