Nyheder / NYHEDSARKIV 2014 / Tredie kvartal / Kursus- og faguge på Bylderup Skole

Kursus- og faguge på Bylderup Skole

I uge 38 var alle normale skemaer på Bylderup Skole sat ud af kraft, da der var kursus- og faguge på Bylderup Skole.

Der blev arbejdet med mange forskellige ting, og mandagen startede med at skolen deltog ved den internationale læsedag, hvor de ældste elever læste for de yngste.

9. kl. var i København på lejr, 6A var på solskinsøen Bornholm og 3. årgang besøgte Frederikshøj lejren.

Bylderup Skole havde forinden ansøgt – og fået bevilget – penge af sundhedsudvalget til et madpakke projekt under navnet ”blivende sunde kostvaner”. 5. og 8. årgang lavede spændende madpakker til alle elever, og der blev udarbejdet foldere vedr. sund kost. 8. årgang afsluttede ugen med en tur ud af huset, hvor de lavede sund mad ved et bålsted.

O. årgang bestod i løbet af ugen ”gå-prøven”, og fik flotte diplomer overrakt. 7. årgang havde besøg af en politimand og en streetworker, og fredag var 0. – 5. årgang til ”idrætsdag”, hvor frivillige foreningsledere fra badminton, gymnastik, håndbold og fodbold, havde valgt at holde en fridag, så skolens elever kunne blive stifte bekendtskab med de forskellige sportgrene.

Så det er en meget begivenhedsrig uge eleverne nu kan se tilbage på!

 
 
 
 
SEPTEMBER 2014