By og omegn / Lokalhistorie / Landsbyen Hajstrup

Landsbyen Hajstrup

Skrevet af Helle Rønning
 
 
I Hajstrup lå alle gårdene på nordsiden af Tønder-Flensborg-landevejen ud til Uge Bæk, som gårdene i Bylderup og Lendemark lå mellem landsbygaden og Slogsåen. Men Hajstrup adskilte sig fra de andre landsbyer i Bylderup Sogn, fordi herredsfogedgården lå her. Den dominerede landsbyen.

Tønder -Flensborg-landevejen gik gennem Hajstrup med et vejkryds midt i byen, mod syd gik jordvejen til Stade og mod nord gik vejen til Bylderup. Vejen til Bylderup havde et andet forløb fra Hajstrup til Sønder Bylderup, den delte sig ved svinget nord for Slogsherredsvej 85. Den ene vej gik i en lige linje fra Stadevej over Uge Bæk via en træbro til Slogsherredsvej, altså øst om kroen, Slogsherredsvej 95. Den anden vej gik fra Hajstrupgård via en stenbro til Slogherredsvej. Træbroen lå lidt længere mod øst end den nuværende bro over åen. Stenbroen, som var opført i granitsten i rundbuestil, lå længere mod vest. Den tilhørte Hajstrupgård. Slogsherredsvej fik et andet forløb i forbindelse med brolægningen i 1910-11, hvor den blev forlagt hen over Hajstrupgårds stenbro til Tønder Flensborgvejen, hvor den endte i et T-kryds på vestsiden af kroen, Slogsherredsvej 95. I 1923 fik den det nuværende forløb i forbindelse med den nye bro over Uge Bæk. Også Uge Bæk havde et andet forløb. Den er rettet ud i forbindelse med den nye bro blev bygget.

Under den tyske tid 1864-1920 var Hajstrup delt i 2 kommuner; Haistrupgaard Kommune og Haistrup Kommune. Haistrupgaard Kommune bestod af Hajstrupgård, kroen og smedien. De øvrige gårde og huse udgjorde Haistrup Kommune.

Hajstrupgård, Slogsherredsvej 94
Hajstrupgård var oprindelig en fæstegård under Gottrup. Den blev givet som frigård til Nis Hinrichsen af hertug Frederik på Gottrup, fordi Nis Hindrichsen forsvarede hertugen på Urnehoved Ting i 1523, da han overtog tronen i Danmark og blev Frederik I. En frigård var fritaget for afgift og hoveri.
Nis Hinrichsen var den første herredsfoged på Hajstrupgård. Hajstrupgård var bolig for herredsfogeden i perioden 1517 til 1681 og frigård i samme periode. Det var en periode, hvor der var velstand på gården. Familierne ejede i perioder bl.a. også Wrågård og Store Tønde. De betalte en del af inventaret i Bylderup Kirke.
En herredsfoged var den embedsmand, der var dommer og politimester i et herred, typisk udpeget af lensmanden blandt herredets bønder, selvejerbønder eller kronens fæstere. Herredsfogeden var kongens repræsentant på herredstinget. Det var et embede, som man fik tildelt typisk på livstid. Det krævede ikke en juridisk uddannelse, og før 1660 var det heller ikke krav at man kunne læse og skrive. Lønnen betod i en frigård, dommerkorn (naturalier fra bønderne i herredet) og nogle sportler (små honorarer).
Pladsen på hjørnet af Slogsherredsvej og Saksborgvej syd for Hajstrupgård blev kaldt herredspladsen. Det vides ikke om, det var her, herredstinget blev afholdt. Det var oprindelig et krav, at herredstingene blev afholdt under åben himmel på fri mark. Tingstedet kunne flyttes men blev altid afholdt på en bestemt ugedag. Tingstedet bestod af 4 sten, hvorpå der var lagt bjælker, kaldet tingstokke til at sidde på for herredsfogeden og stokkemænd. I midten var sat yderligere en sten, tyvestenen, som var siddeplads for den anklagede. Som regel lå en galgebakke i nærheden. I Hajstrup er en af gravhøjene nordvest for Hajstrupgård kaldet ”Gallehøj”, måske blev brugt hertil. Men ellers lå den mellem Sottrup og Bredevad, hvor en sten på sydsiden af vej markerer Slogs Herreds rettersted.
I 1754 blev Hajstrup solgt til selveje til Thomas Sønnichsen og var i Sønnichsen-slægtens eje i 140 år.
Det var oprindelig en firlænget gård, som i løbet af årene blev reduceret til en trelænget – åben mod øst, bestående af et stort stuehus/beboelse mod nord, som lå ud til engkanten, en studestald med plads til 20 stude og en hestestald mod vest samt en ladebygning mod syd. Bygninger har lignet laden på Grøngård.
Hajstrupgård brændte i 1920 ved tærskning. Det foregik med en dampmaskine, som trak tærskeværket i laden. Dampmaskinen stod på gårdspladsen. Der var gnister fra dampmaskine, som antændte halmen i laden. Både dampmaskine, tærskeværk og gård brændte.
Den nuværende Hajstrupgård blev opført året efter. Alle gårde i Hajstrup hjalp med at køre sten fra stationen i Bylderup-Bov. (Det var før, Engvej blev anlagt, så turen gik over Lendemark og Bylderup.)Først blev beboelsen mod syd bygget, så avlsbygingerne. Stalden mod nord blev opført på soklen fra det gamle stuehus. Der var plads til 2 rækker køer og en række svin.
En del af husdyrholdet blev omkring år 2000 flyttet til Stadevej 31. Det er i dag afviklet, og ejendommen drives med planteavl. Der hører 86 ha til Hajstrupgård.
Fra Hajstrupgård er udstykket 2 ejendomme, som begge er placeret ved den gamle Tønder-Flensborg landevej, Saksborgvej 62 i 1928 og Saksborgvej 43 i 1961.
Saksborgvej 62 har i dag et areal på 10 ha, medens Saksborgvej 43 er en beboelsesejendom.

Hajstrup Kro, Slogsherredsvej 95
Hajstrup Kro hørte under Hajstrupgård frem til 1855, hvor den blev udstykket med et areal på ca. 25 ha og fik matr. nr. 2 Hajstrup. Der har været mange ejere, så det været vanskeligt at få økonomi i krodriften, som blev nedlagt omkring 1920. I en periode var der også høker-forretning på kroen.
Den gamle kro lå med ”gjennemfarten” og beboelsen lidt tilbage, langs med Saksborgvej. Staldbygning bygget vinkelret på beboelsen mod nord. Gårdsplads mod nord ud mod Slogsherredsvej. ”Gjennemfarten” blev sløjfet i 1918. Gården brændte i 1926 og de nuværende bygninger blev opført året efter.
Ejendommen er i dag en beboelsesejendom.

Smedien, Saksborgvej 53
Overfor kroen lå smedien med beboelse på østsiden af vejen til Stade og smedien på vestsiden. Til smediens beboelse hørte også en lille stald med en tærskelo. Smedien hørte under Hajstrupgård.
Den sidste smed flyttede fra Hajstrup til Bylderup i 1896 og fortsatte smedeforretningen på Nystadvej 8. Bygningerne blev derefter brækket ned.
De nuværende bygninger på Saksborgvej 53 er opført omkring år 1900.

En gård, Saksborgvej 58
Det er en selvejergård, som har været i samme slægts eje i omkring 300 år. I 1700-tallet boede sognefogeden i Bylderup her.
Det var oprindelig en stor firlænget gård med stråtag, som lå helt ud til Tønder-Flensborg -landevejen. Der var gennem årene bygget en længe til mod nord. Midt på gårdspladsen stod et lindetræ. Til dette træ knyttede sig en spådom, når træets grene nåede jorden, ville gården brænde.
I 1911 blev de gamle staldbygninger brækket ned og erstattet af nye i tidens stil; opmuret i cementsten med brandsikret loft, jernbjælker og murede hvælvinger, og tag med tjærepap. Indrettet som kostald med fodergange og et lille mælkerum.
I foråret 1913 brændte gården ved lynnedslag. De fleste dyr overlevede branden, da det lykkedes at få dem ud takket været det brandsikrede loft. Efter branden blev de nuværende bygninger opført, beboelse sammenbygget med stald i en vinkelbygning og en fritliggende lade. Sidstnævnte er senere sløjfet, og der er opført flere driftsbygninger i årenes løb, seneste en større stald på modsatte side af Saksborgvej i 1993. Arealet er gennem årene forøget ved tilkøb og er i dag på 167 ha. Ejendommen drives med en mælkeproduktion.
I 1934 blev ejendommen Saksborgvej 44, Marienhof med 45 ha udstykket til en søn. Den er fortsat i slægtens eje. Arealet er forøget gennem årene og i dag på 120 ha. Ejendommen drives med planteavl.
Til gården hørte et hus, Saksborgvej 54, som også blev brugt som aftægtsbolig. Det lå ud til og langs med Tønder-Flenborg-landevejen. Det blev brækket ned omkring 1950 og det nuværende hus blev opført, trukket tilbage fra vejen. Huset er frasolgt.

En gård, Saksborgvej 50
Det var oprindelige en fæstegård under Lindeved Gods. Den gamle gård lå længere mod vest og bestod af en lang øst-vestgående længe. Mod øst var der bygget en større længe vinkelret på mod syd og mod vest var der bygget en mindre længe vinkelret på mod nord. Gården brændte i 1910 og blev genopført tættere på vejen, længere mod øst i tidens nye byggestil.
Omkring 1880 havde Saksborgvej 50 og 52 samme ejer. Han delte fordelte jorden mellem de to ejendomme, og gav en ejendom til hver af sønnerne.
Ejendommen er i dag en beboelsesejendom.

En gård, Saksborgvej 52
Det var oprindelig en fæstegård under Tønder og den største af de to østlige gårde. Den var oprindelig bygget som en tre-længet gård med en lang længe mod vejen, en længe bygget vinkelret på den vester ende og en længe bygge vinkelret på midt for resten. Gården brændte omkring 1900 og de nuværende bygninger blev opført som en vinkelejendom.

Der udover bestod landsbyen af fire huse:
Saksborgvej 54 beskrevet under gården Saksborgvej 58.
Saksborgvej 47 var et kådnersted. Det er i dag en beboelsesejendom.
Slogsherredsvej 49 var aftægtsbolig for Saksborgvej 50. Der hørte en lille stald til stedet. Det er i dag en beboelsesejendom.
Mellem Saksborgvej 47 og 49 lå et kådnersted. Et lille hus med meget stejlt tag, med lo og lade. Det brændte i 1905 og blev ikke genopført. Jorden blev tillagt Saksborgvej 47.

Kilder:
Vilkår og virke i Bylderup Sogn v/Andreas Hansen
Om heden i Bylderup Sogn indtil 1905 v/Christian Hansen
Langs den gamle Tønder-Flensborg-landevej fra Sæd-vejkrydset til Kravlund Kro v/Christian Hansen