Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Første kvartal / ”Løb med DGI” i Bylderup er kommet flot fra start

”Løb med DGI” i Bylderup er kommet flot fra start

Bylderup- og Omegns Gymnastikforening (BOG), har i samarbejde med DGI, startet et løbehold op under navnet:  ”Løb med DGI”.
 
Og vi må sige vi er kommet rigtig godt fra start, fortæller én af holdets 17 trænere”, Mette Køcks. ”I onsdags mødte 72 deltagere op, og hertil skal lægges trænerne, så det var en stor flok løbere, som kunne indtage gaderne i og omkring Bylderup-Bov”.
 
”Efter den første træningsaften bad vi deltagerne om at give trænerne feedback, da vi naturligvis ønsker, at så mange som muligt bliver grebet af løbefeberen”, fortsætter Mette, ”og det var de rigtig gode til at give os, så da vi skulle ud og gå/løbe i dag (søndag), havde vi lavet nogle justeringer i forhold til første gang”.
 
”Til træningen i dag var der flere nye deltagere. Desuden er jeg blevet kontaktet af nogle stykker, som ikke har haft lejlighed til at komme til træning de første 2 gange, men blot ville sikre sig, at det ikke er for sent at tilmelde sig”
 
”Og har man ikke haft lejlighed til at deltage de første par gange, skal man dog ikke fortvivle”, slutter Mette, ”for indtil midten af april måned, vil der være mulighed for at melde sig til et af de 5 hold, som løber onsdage og søndage fra Bylderup Idrætscenter”.
Løb med DGI i Bylderup
 
Løb med DGI i Bylderup
 
Løb med DGI i Bylderup
 
Løb med DGI i Bylderup