Lørdag

Til Bylderup Bov messen havde en del foreninger og håndværkere igen opstillet salgsboder både lørdag og søndag. Endvidere var en del børn igen i år mødt op for at sælge eller bytte legetøj.

Til foreningsdysten var 8 af byens foreninger mødt op for at kæmpe mod hinanden i ”menneske” bordfodbold. Her løb Rideskolen med sejren over BBI i finalen.

Fald i vand maskinen var et nyt og underholdende tiltag, som gav børn og voksne mulighed for at skyde bla. Viceskoleinspektøren, Ringriderbestyrelsens formand og mange flere i vandet.

Til årets børnefrokost var der tilmeldt 160 børn, som blev underholdt af BOG (Bylderup & Omegns Gymnastikforening), som havde arrangeret skattejagt. 
Peter Nørregård sørgede for super underholdning, som fangede både børnene og de voksnes opmærksomhed.