Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Tredie kvartal / Lokal revy til markeds- og ringriderfesten

Lokal revy til markeds- og ringriderfesten

Igen i år kan markeds- og ringriderfesten i Bylderup-Bov byde på en lokalrevy til det i forvejen flotte program.
 
Tanja Petersen, Dorthe Nissen og Dirk Andresen har slået pjalterne sammen og lavet en lokalrevy, hvor de på en humoristisk måde vil berette om nogle af de hændelser, som er sket i og omkring Bylderup-Bov.
 
De fortæller samstemmende, at der er nok af emner at fat omkring, men selve indholdet holder de tæt til kroppen. Som en lille appetitvækker fortæller de dog, at de vil behandle emner som sundhed og netdating, ligesom en Puch Maxi vil indgå i revyen.
 
Ud fra det kan man så konkludere, at det bliver en revy som spænder vidt, og har man lyst til at overvære revyen, så skal man møde op fredag den 31. august, til enten pensionist-frokosten om eftermiddagen eller til borgerspisningen om aftenen.
 
Vel mødt!



AUGUST 2012