Nyheder / NYHEDSARKIV 2014 / Første kvartal / Medaljer til U14 håndbold

Medaljer til U14 håndbold

BBI Saxburg-Ravsted U14 drenge fra 2. Division vandt JHF Kreds Cup mod Ølgod 05 lørdag den 1. februar 2014 i Ribe Fritidscenter.

BBI Saxburg-Ravsted vandt mod et hold, som var antalsmæssigt og aldersmæssigt overlegen.

Ølgod 05 havde 10 spillere, hvoraf de 7 var årgang 1999 og de øvrige årgang 2000.

BBI Saxburg Ravsted stillede op med 8 spillere, hvor kun én var årgang 1999 og de øvrige årgang 2000.

På et tidspunkt i 1. halvleg var BBI Saxburg-Ravsted bagud med 5 mål.
BBI Saxburg-Ravsted gav dog ikke op og kæmpede med næb og kløer.

Ved afslutningen på den ordinære spilletid var stillingen 21-21, hvilket betød, at holdene måtte ud i forlænget spilletid.

I den forlængede spilletid viste holdet fra BBI Saxburg-Ravsted styrke og vandt kampen med 27-25.

Billedet viser de glade, trætte og stolte vindere:

Bagerst fra venstre: Rolf Andresen (træner), Casper Schmidt, Niklas Andresen, Niels Petersen, Jonas P. Bødker, Kim Jørgensen (træner)

Forrest fra venstre: Svend Gregersen, Lasse Hansen, Morten Jørgensen, Simon Christiansen

FEBRUAR 2014