Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Andet kvartal / Modeshow på Plejehjemmet Enggården

Modeshow på Plejehjemmet Enggården

Onsdag den 25. maj afholdt ”Vennekredsen for Plejehjemmet Enggården”, i samarbejde med Kirken Korshærs butik i Bylderup-Bov, sit årlige modeshow på Plejehjemmet Enggården.

Traditionen tro startede eftermiddagen med modeshow. Herefter var Vennekredsen vært for et lækkert kaffebord med hjemmebagt rabarbertærte og småkager.

Mange frivillige gav en hånd med, og resultatet blev et helt forrygende modeshow med tøj fra genbrugsbutikken. Og de 7 modeller, som skulle vise tøjet frem for tilskuerne, havde travlt, for hver især skulle de mindst 6 gange på podiet!

Og som hører sig til, sluttede modeshowet naturligvis af med ”bruden” og ”brudgommen” iført henholdsvis brudekjole og smoking.






Kirkens Korshærs genbrugsbutik havde medbragt mange fyldte tøjstativer, så tilskuerne havde mulighed for at købe tøj, tilbehør og meget andet, såsom tørklæder, perlekæder m.m.


Så takket være en stor frivillig indsats, blev det et rigtig vellykket arrangement.