Nyheder / NYHEDSARKIV 2013 / Første kvartal / Ny fitnessdille kommer til Bylderup

Ny fitnessdille kommer til Bylderup

Bokwa ® Fitness er et superhot fitnessprogram, som spreder sig lynhurtigt over hele verden, og nu har det også spredt sig til Bylderup.

Lenette Gjelstrup Carlsen, som er uddannet Bokwa® instruktør, glæder sig til at kunne starte et hold op i april!
Så fra uge 14 og ca. 13 uger frem, tilbyder hun, i samarbejde med BBI, Bokwa® Fitness om tirsdagen og Zumba® Fitness om torsdagen i Bylderup Idrætscenter.
Der kan købes 10-klipskort til 400 kr, som gælder på begge hold. Walk-in 50 kr.

Hvad er Bokwa®

Bokwa ® er ikke et nyt danse program, for i Bokwa® er der ingen koreografi eller tællen takter. Deltagerne tegner bogstaver og tal med deres fødder. Det bliver hurtigt til en vanedannende cardio træning, som man ikke kan lade være med at komme tilbage til igen og igen. Så uden du ved af det, har du tegnet et Bokwa® L, 3-tal, et J eller en masse af de andre tal og bogstaver i alfabetet.

Alle gør det, så hvis du kan bevæge dig, og du kan stave, så kan du Bokwa®. 4-årige børn, mænd og kvinder i halvfjerdserne, fyre med "2 venstre-fødder", verdensmester-dansere, alle bliver grebet af Bokwa® og alle kan deltage på samme hold - og til den samme musik.

Hvad gør Bokwa så anderledes fra andre holdtræningstimer?
Bokwa giver deltagerne en helt unik tilgang til måden at deltage i holdtræningen. Bokwa er nemlig ekstrem socialt og får alle deltagere på en time til at deltage interaktivt med hinanden. Det sociale kommer bl.a. ved at alle trin der skal udføres, signaleres med et universelt håndtegn, som alle deltagere laver. På den måde får alle følelsen af at være en del af en større gruppe, da alle i princippet underviser hinanden. Det giver Bokwa Fitness Instruktøren mere tid til at koncentrere sig om deltagerne og peppe stemningen op på timen.

Musikken gør også at Bokwa® appellerer til et bredt publikum.
Du træner til tidens mest populære radiohits. Alle sangene er remixet sammen til et langt nummer. Da musikken ingen pauser har, udnytter vi de 60 minutter en Bokwa time tager optimalt i forhold til den forbrænding du kan opnå - helt op til 1000-1200 kalorier på en Bokwa time.

What is Bokwa® Fitness

MARTS 2013