Bylderup kan nu mønstre en ny kondisti, og dette takket være en ihærdig indsats fra eleverne fra 7. årgang i Bylderup Skole, som i "motion og bevægelse" har arbejdet hårdt med dette projekt.
Kondistien har indgang fra Bylderup Skoles Parkeringsplads. Stien er placeret inde i læhegnet, der går rundt om hele sportspladsen. Stien er lige godt og vel én kilometer lang.
Indvielsen af kondistien er fastsat til den 10. okt. kl. 8.15-8.45, umiddelbart før skolernes motionsløb, hvor skoleinspektør Claus Hejredal klipper snoren.
Kondistien må naturligvis benyttes af alle.
SEPTEMBER 2014