Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Andet kvartal / Nye t-shirts til BOG´s løbere

Nye t-shirts til BOG´s løbere

Denne sommersæson kan Bylderup og Omegns Gymnastikforenings  løbehold mønstre 60 løbere.

Løberne træner hver onsdag og søndag og er fordelt på 3 hold: Et 5 km hold, et 10 km hold og et hold, hvor målet er at løbe en halvmaraton.

Og fremover kan løberne føre sig frem med stil, for Auto Partner v. Uwe Hinrichsen har netop sponsoreret nye flotte t-shirts til løbeholdet.


Løberne boltrer sig ikke kun i lokalområdet, for søndag den 17. juni var der inviteret til familieløb i Hjelm skov i Aabenraa. 

Desværre var vejret meget dårligt, så kun 10 løbere mødte op. BOG planlægger dog et lignende arrangement til august måned, og så håber man sommeren på det tidspunkt er kommet til Danmark.




JUNI 2012