Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Andet kvartal / REN DAG 2012

REN DAG 2012

Cirka 50 børn og voksne mødte op, da borgerforeningen i Bylderup-Bov inviterede til den landsdækkende Ren Dag 2012.

Dagen begyndte på brandstationen kl. 9:00, hvor der var kaffe, rundstykker og saftevand.

 



Herefter fik de fremmødte tildelt deres rute, hvorefter de gik i gang med affaldsindsamlingen, bevæbnet med plastiksække og handsker.
 

Det generelle billede var, at inde i byen lå der ikke ret meget affald, hvorimod det uden for byen stod slemmere til. Så det tyder på, at vi er bedre til at rydde op efter os selv inde i byen.

 

 
Og efter nogle hyggelige timer kan vi nu det næste års tid nyde en ren by og omegn. Tak til de mange fremmødte for indsatsen.



APRIL 2012