Nyheder / NYHEDSARKIV 2015 / Andet kvartal / Skt. Hans fest i Bylderup

Skt. Hans fest i Bylderup

Tirsdag den 23. juni arrangerede Borgerforeningen, Slogs Herreds Hus, Spejderne, Rideskolen og Familiebasen årets Sankt Hans Fest i Bylderup. For en stund holdt sommervejret sit indtog, og til stor
glæde blandt arrangørerne mødte 120 borgere op til fælles spisning.
 



Da vejrguderne ikke altid er til at regne med, havde arrangørerne igen i år opstillet et telt, hvor man kunne nyde sin mad. Børnene hyggede sig med at lege eller lave pandekager og popcorn over et lille bål, hvorefter der var cykelringridning.
 


Det blev til nogle dejlige timer sammen, hvorefter Johnny Harboe holdt årets båltale, alt imens ilden lystigt knitrede i baggrunden, og heksen med manér blev sendt til  Bloksbjerg.
 
 



 
JUNI 2015