Nyheder / NYHEDSARKIV 2014 / Første kvartal / Spis sammen arrangement

Spis sammen arrangement

Generalforsamling og ”Spis sammen” arrangement på Plejehjemmet Enggården

Onsdag den 5. februar inviterede vennekredsen til ”spis sammen” arrangement på Plejehjemmet Enggården i Bylderup-Bov.

Det var en hyggelig aften for de besøgende og beboerne på plejehjemmet. Menuen bestod af suppe og flæsk, og det var noget der faldt i god jord hos de 48 fremmødte i spisesalen på plejehjemmet.

Efter middagen underholdt Rebbøl orkestret, og der blev tid til sang.

Dernæst blev der serveret kaffe og afholdt generalforsamling.

Formanden, Jens kunne fortælle at der er i 2013 var 163 medlemmer og 25 krolf medlemmer. Plejehjemmets beboere har i løbet af året været på forskellige busture, bl.a. en tur til Aabenraa for at se Kongeskibet Danmark.

Vennekredsen har desuden afholdt modeopvisning, midsommerfest og julemarked.

Jens og Margit blev genvalgt til bestyrelsen, og Bent Johannsen blev 2. suppleant.

FEBRUAR 2014