Nyheder / NYHEDSARKIV 2014 / Tredie kvartal / Sponsorat fra Jyske Sparekasse til Håndboldfællesskab

Sponsorat fra Jyske Sparekasse til Håndboldfællesskab

Carsten Hansen fra Jyske Sparekasse Tinglev overrækker en check på 15.000,- kr. til formanden for Håndboldfællesskabet BBI Saxburg-Ravsted Kurt Iwersen.

Håndboldfællesskabet er et samarbejde for de 4 moderforeninger BBI, SC Saxburg, JRO og RUI, for ungdomsholdene U6 til og med U18.
Kurt Iwersen udtrykker utrolig stor glæde og er meget taknemlig for beløbet fra Jyske Sparekasse.
 
Det vil blive anvendt til at give vores ungdomsspillere en fælles oplevelse, som eksempelvis tilskud til et stævne med overnatning og tilhørende mange spændende håndboldkampe.

Fællesskabet har tidligere været til stævner i eksempelvis Lübeck, og det er en kæmpe oplevelse, når de yngste spillere bliver heppet på af eksempelvis de ældre U18 spillere.
 
Kurt Iwersen fortæller at pengene falder på et tørt sted, da det er utroligt svært at tiltrække sponsorer, idet fællesskabet appellerer til bredden, selvom der både er 1. og 2. divisionshold i fællesskabet.
 
 
Sammen med Carsten Hansen og Kurt Iwersen er Carsten Schnoor (tv) og Kim Jørgensen (th) fra fællesskabets håndboldudvalg.
 
SEPTEMBER 2014