By og omegn / Lokalhistorie / Stationsbyen Bylderup-Bov

Stationsbyen Bylderup-Bov

V/ Helle Rønning

Før jernbanen var der ikke noget, som hed Bylderup-Bov. Det var et ret øde område. Der lå kun en landevejskro og et hus i nærheden af, hvor banen kom til at krydse Aabenraa-Tønder landevejen, nu Bylderup-Bov Bygade (benævnt Bygaden) og Slogsgaden.
 
Landevejskroen var ”Den gamle kro”, som var bygget omkring 1845. Der var både kro og landbrug, som var almindeligt på daværende tidspunkt. I 1889 købte Carsten Carstensen ”Den gamle kro”.  Carsten Carstensen startede en grovvareforretning i kroens ladebygninger. Det var en blandet landhandel med kro og købmandsgård. Kro og grovvareforretning blev adskilt i 1906, hvor Carsten Carstensen flyttede til Bygaden 4. Der blev drevet kro på ”Den gamle Kro” frem til 1999, hvor orkanen ødelagde en del af bygningerne. Kroen blev revet ned omkring 2005. Og torvet blev etableret på en del af grunden.
 
Huset, Slogsgaden 8, var opført omkring 1850. Det var et mindre landbrug med stald i den sydlige ende og beboelse i den nordlige. Nu anvendes det udelukkende til beboelse.
 
Stationsbyen Bylderup-Bov tog kun langsom form. Frem til 1890 blev der bygget 5 huse, Slogsgaden 2, 5 og 7, Tranekærvej 3 og Stationskroen. Alle 5 bygninger var opmuret i gule teglsten fra Lund Teglværk med muret trempel og paptag. Der udover var etableret 2 virksomheder, et mejeri og et savværk.
 
Stationskroen, som lå på hjørnet af Engvej og Åbovej, havde bl.a. en brovægt i et halvtag ud mod Engvej. Den kunne veje op til 2½ tons. Kroen blev revet ned omkring 1990. Og der blev opført to lejligheder på grunden, resten af grunden henligger ubebygget.
 
I Slogsgaden 7 var den første ”høker” i Bylderup-Bov. Forretningen lukkede omkring 1980. Bygningen anvendes nu til beboelse.
 
Fra 1884 til 1900 blev det bygget 6 huse og virksomheder. Med jernbanen kom de nye ”Flensborgsten” til egnen. De var vinterfaste og udkonkurrede de gule teglsten fra  Lund Teglværk.
 
I 1887 blev det første mejeri bygget, ”Bylderup-Bov og Omegns Andels Mejeri”, som lå på Tvedvej 6. Mejeriet blev opført i den nye stil med røde sten med muret trempel, som blev vandskuret og kalket, samt med paptag.Mejeriet blev omkring 1990 overtaget af ”Jensens Osteri” og senere 1990’erne af Arla, som lukkede det. Der er nu aluminium-fabrikation i bygningerne.
 
Andelshaverne troede på fremtiden og sikrede sig en stor byggegrund, så der var mulighed for udvidelse. Den del af grunden, som ikke blev brugt til vej og bygninger, blev tilplantet med nåletræer og blev i folkemunde døbt ”Mejeriskoven”. Bevoksningen ses i dag vest for bygningerne.
 
Det næste byggeri var også en virksomhed, en slags savværk, som blev etableret på Tranekærvej omtrent, hvor rækkehusene 4a- 4f ligger. Der blev opført en stor lade i træ med en vindrose på taget til at trække saven m.m. – ”Æ sort laj om å æ bangaard”. Det blev ikke en succes. Virksomheden ophørte under 1. verdenskrig.
 
I årene 1899-1900 blev der bygget 3 huse. Det var Bygaden 6, hvor der var slagterforretning, Bygaden 5, hvor der var sadelmager og handelshus, og Bygaden 8. Alle huse benyttes i dag til beboelse.
 
I årene 1900-1914 blev der bygget 17 ejendomme, hvor af de fleste var ejendomme med forretninger. Det var Engvej 2, hvor der var manufakturforretning til omkring 1990, Engvej 10, hvor der var skædderi og manufakturforretning frem til 1960’erne, Bygaden 1, hvor der var bageri til omkring år 2000 samt Slogsgaden 12, hvor der var en lille butik. Slogsgaden 13, Bygaden 10 og 12 er beboelsesejendomme. Bygaden 14 er bygget som Gendarmhus med stald til en hest. Slogsgaden 14 og 17 er bygget i 1906 som mindre landbrug. I stuehuset på Slogsgaden 14 var 2 lejligheder. Stalden var bygget med jernbjælker og hvælving. Ejendom var den nordøstligste ejendom i Bylderup-Bov i 29 år. De øvrige ejendomme er beskrevet nedenfor:
 
Engvej 14 er bygget først i 1900’årene. Det var det første hus i Bylderup-Bov, som var opført i cementsten. Taget var flade cementfalstagsten, som var fabrikeret i en sandgrav, hvor nu Åglimt 26 ligger.Det havde 4 lejligheder og fuld kælder. Postmesteren flyttede ind i stuelejligheden mod vest og der blev indrettet posthus i forstuen. Huset blev derfor døbt ”Posthuset” i folkemunde. Huset lå nærmest mod Slogsåen til 1933.
 
Bygaden 3, er bygget omkring 1910 som høkerforretning. Der er i dag en købmandsforretning.
 
Bygaden 4 er bygget i 1906 af C. Carstensen. Grovvarerforretningen på ”Den gamle Kro” var vokset og der var behov for mere plads. Ved salg af kroen beholdte C. Carstensen noget af kroens jord syd for banen til senere udvidelser af forretningen og der blev oprettet et lille landbrug, som blev nedlagt i 1930’erne. A/S C. Carstensen blev 1/1 2002 overtaget af Sydvestjysk Andel. Firmaet havde på daværende tidspunkt en omsætning på 75 mill. og beskæftigede 12.
 
Slogsgaden 1 er opført i cementsten, med mansardtag tækket med røde flade tegltagsten fra Hillerød Teglværk. Huset blev bygget med 4 lejligheder og fuld kælder til udlejning. Stueetagen blev senere ombygget til butikslokale. Bygningen har en årrække bl.a. rummet Brugsen, senere en glarmesterforretning, malerforretning og nu en blomsterforretning.
 
Slogsgaden 9 er opført som beboelse og snedkerværksted. Snedkerværkstedet blev i 1990’erne ombygget til en tæppe- og gulvbelægningsforretning. Senere blev det ombygget til frisørsalon.
 
Slogsgaden 10 er bygget først i 1900’årene som høkerforretning. Forretningen ophørte i løbet af få år. Og der kom en manufakturhandel frem til første verdenskrig. Huset blev herefter overtaget af baptistmenigheden. Senere blev huset ombygget beboelse. Det blev i mange år anvendt som udlejningshus og blev kaldt ”Lille Christiania”. Huset anvendes nu til beboelse.
 
Slogsgaden 11 er bygget i cementsten med 1 m høj muret trempel og paptag. Her var rørvævsproduktion. Rørmåtter blev brugt til gibslofter. Efter 1920 startede Tønder Landmandsbank i huset samtidig med der var en støbegodsbutik. Huset anvendes nu til beboelse.
 
På Tranekærvej 2 lå en landbrugsejendom, som brændte i 1925. Hvornår den første ejendom blev opført vides ikke, men det er sket efter jernbanens anlæggelse.
 
Derefter blev der først bygget huse i Bylderup-Bov efter genforeningen, hvor der kom  gang i udviklingen i byen. Byen blev udbygget i løbet af de næste 50 år med nye boligkvarterer – især i 1960’er og 1970’erne, hvor parcelhusene indtog Danmark. Også industrien kom til Bylderup-Bov. Her kan blot nævnes Korn og foderstoffirmaet Peder Pedersen, Slagteriet, Bylderup-Bov Maskinfabrik m.fl. Handels- og håndværkerlivet blomsterede.
 
Udviklingen gik i stå i 1999, hvor Dane Beef besluttede at lukke slagteriet. Omkring 175 arbejdspladser forsvandt, når de firmaer, der servicerede slagteriet m.v., medregnes. Kort tid efter lukkede mejeriet. Her forsvandt omkring 25 arbejdspladser. Det var hårdt for byen. Samtidig ophørte trafikken på Tinglev-Tønder bane. Og byens position som stationsby forsvandt.
 
Kilder: Fra stationsbyen Bylderup-Bov af Christian Hansen og Fra kirkebyen Bylderup af Christian Hansen.