Nyheder / NYHEDSARKIV 2011 / Første kvartal / Storskærm i Bylderuphallen

Storskærm i Bylderuphallen

Glade fans
BBI havde disket op med storskærm og gratis entre, da de danske håndboldherrer i fredags vandt semifinalen over Spanien, og igen søndag eftermiddag, da finalekampen mod Frankrig skulle fløjtes i gang.

”Og sikke nogle kampe”, fortæller formand for BBI, Bjarne Poulsen. ”Der var jo spænding til det sidste, da vi sendte Spanien ud af VM-turneringen, og herefter var der så lagt i kakkelovnen, til et brag af en finale mod Frankrig”. 
”Finalekampen mod Frankrig viste sig at blive endnu mere spændende, en semifinalekampen mod Spanien”, fortsætter Bjarne, ”stemningen i hallen var virkelig intens, da kampen bølgede frem og tilbage, og der var et par gange, hvor jeg godt kunne være nervøs for, at taget på hallen ville lette pga. jubelscenerne”.  
”Nu ved jeg ikke om håndboldherrerne kunne mærke opbakningen helt oppe i Sverige”, fortsætter Bjarne, ”men til finalekampen vil jeg skyde på, at godt og vel 250 mennesker mødte op, for at heppe på de danske håndboldhelte, så vores arrangementer med storskærmen var en succes”. 
 
”Desværre rakte det ikke helt på håndboldbanen, og det var ærgerligt, at de danske vikinger efter forlænget spilletid, måtte bøje sig for de franske legionærer”, fortsætter Bjarne.   
Glade fans

”Men jeg vil da gerne slutte med at takke alle de frivillige, som var med til at hjælpe til ved kampene – samt alle vores besøgende, fordi de havde lyst til at dele oplevelsen med os andre”. 

”Den slags giver os blod på tanden, så det er ikke sidste gang, at BBI disker op med storskærm”,  lover Bjarne!
 
Stemning          Stemning        Stemning