Nyheder / NYHEDSARKIV 2015 / Andet kvartal / Vellykket ridestævne og jubilæumsfest

Vellykket ridestævne og jubilæumsfest

Den 27. juni 2015 afholdt Bylderup-Bov Rideklub (BYBR) et klubstævne i dressur. Ryttere fra hele distrikt 8 (Sønderjylland) fandt vejen til Bylderup-Bov.

51 ekvipager (hest med rytter) var tilmeldt i forskellige dressurklasser.

Humøret var højt hos de mange fremmødte, og mange havde taget familien med som opbakning, når det var deres tur til at vise, hvad de kunne.

 
 

Den 28. juni stod i BYBRs 50 års jubilæumsfestens navn. Vejret viste sig fra sin allerfineste side, og inviterede ryttere fra omkringliggende rideskoler samt venner kom til et opvisningsstævne i både spring og dressur. Efter ridtene var der opvisning med en romervogn trukket af 4 welsh-hingste.

Byens befolkning, foreninger og klubber samt erhvervsdrivende og venner var budt til kaffebord og der var ca. 100 besøgende der tog imod. I løbet af dagen var der ansigtsmaling, snobrødsbagning, cykelringridning og forskellige lege.
 

Takket være sponsorer var der ærespræmier og rosetter til alle 1. placerede, samt rosetter til de øvrig placerede.
 
JUNI 2015