Nyheder / NYHEDSARKIV 2012 / Andet kvartal / Verdensmusik i Ravsted Kirke

Verdensmusik i Ravsted Kirke

D. 19. april 2012 havde Ravsted, Bylderup, Burkal menighedsråd samt Nordschleswigsche Gemeinde en koncert med Betty og Peter Arendt i Ravsted kirke.

To gennemmusikalske, berejste mennesker med rod i det sønderjyske, gav de ca. 75 mennesker, der havde fundet vej til kirken en rigtig god og varm oplevelse.

Peter Arendt trakterede orglet, så vi fik lyst til at bevæge os til musikken. Betty Arendts stemme fyldte med lethed det store kirkerum. Peter bandt koncerten sammen med fortællinger om deres rejser til mange forskellige lande – altid i forbindelse med kirkelige arrangementer.

Koncerten bestod af kendte og ukendte musikstykker og salmer. De kendte blev fremført med ny melodier eller i en anden takt. Der var musik og sang med fremmedartet rytme og en kendt sang blev lagt i valsetakt. Det gav en helt anden sang. En rigtig god koncert.

APRIL 2012