Nyheder / Løberne kunne spare opvarmningen

Løberne kunne spare opvarmningen

”Opvarmningen kunne de godt spare sig”, fortæller formand for BOG, Lone Andresen, ”de 55 løbere der mødte op i dag til BOG´s løb, for det var varmt, meget varmt”.
 
”Løberne kom fra nær og fjern, og der var ruter på 5 og 10 km”.

På 5 km ruten var den hurtigste kvinde Gerda Nicolaisen – hendes tid var 27 minutter, rent. Hurtigste mand var Chresten Petersen, der løb på 27 minutter og 4 sekunder.

På 10 km ruten var hurtigste kvinde, Karen Svendsen. Tiden var 51 minutter og 45 sekunder. Blandt mændene var Flemming Oltmann den hurtigste, i tiden 42 minutter og 23 sekunder.

5 km ruten kunne også gennemføres i gang. Anne Berit Pedersen var den hurtigste, i tiden 48 minutter og 20 sekunder.

”Jeg vil gerne takke alle vores sponsorer”, fortsætter Lone, ”som har støttet arrangementet”.

”Desuden fortjener de frivillige hjælpere også en stor tak for deres indsats”.

”Flere af løberne gav os positiv feedback umiddelbart efter løbet". "De syntes at ruten gennem byen var god og hyggelig, og at afslutningen i målområdet ved hallen var fin".

har givet tilbagemeldinger på, at de syntes det var en god og hyggelig rute gennem byen, og at afslutningen i målområdet ved hallen var fin”.

”Det giver os selvfølgelig blod på tanden til mere”, slutter Lone, ”så vi håber at løbet kan gentages til næste år”.
Se billederne fra dagen her