Nyheder / Seniorklubben har nået en moden alder!

Seniorklubben har nået en moden alder!


Torsdag den 28. november kunne Burkal Bylderup Seniorklub fejre deres 70 års jubilæum.


Formand, Marie Sørensen fortæller: ”Foreningen blev stiftet efter krigen, hvor samlingsstedet for krigsveteraner ikke var i offentligt regi”. 

 

”På daværende tidspunkt var navnet: ”De invalides forening”, men senere skiftede den navn til Seniorklub, da efterlønnere også var og ér velkomne til foreningens arrangementer og aktiviteter”.


”Til sine mange aktiviteter bruger foreningen Slogs Herreds Hus som samlingssted, og er man forhindret til selv at transportere sig til/fra aktiviteter, så er der frivillige, der i minibus henter og bringer”. 

 

”Af aktiviteter kan nævnes computerhjælp, gymnastik, kortspil, strikkekaffe, petanque, ligesom der bliver keglet flittigt på banerne i Bylderup Idrætscenter”. 



”I forbindelse med markeringen af jubilæet, var 80 seniorer samlet til fest på Slogs Herreds Hus”. ”Karen Marie sørgede for en lækker 3 retters menu, og Rebbøl husorkester spillede op til dans”.

 

”Så selvom man har nået en moden alder, kan man sagtens feste og have det hyggeligt sammen”.
 
 
 
 
 
 
december 2018